NB: Jeg var maaske lidt hysterisk i gaar...
Men det var en forfaerdelig dag. Det hele startede i bussen fra Costa da Caparica til Lissabon, hvor en aeldgammel dame paapejede at jeg - ganske rigtigt - fyldte 3 pladser pga min kaempe kuffert. Men der var plads til baade damen og hendes (stakkels) mand lige ved siden af. Nae, nej, hun fik ondt et vist sted og ville absolut sidde paa min plads, og da mit portugisiske ordforraad kun taeller
ja, nej, mere, tak, mange tak, her, soendag, tog, supermarked, hej, toilet, roed, gul og hvor er banken
kunne jeg ligesom ikke forklare hende, at de bare kunne tage plads paa de saeder, der var frie nu, og at jeg nok skulle rejse mig op, hvis der kom flere med bussen. Ergo stod jeg op i 20 min paa vej til Lissabon. Baade sur paa damen og irriteret over at jeg ikke kunne goere noget i situationen.
Fra busstation til metro og videre til togstationen.
Naar man bevidst bygger en metrostation ved en togstation, hvor der gaar nationale og internationale tog, skal der godt nok ikke meget fantasi til at forestille sig, at nok vil komme rejsende med (tunge) trolley'er, der skal fra den ene del af stationen til en anden. Saa lav dog en rulletrappe/elevator - anything! Undertegnedes humoer blev ikke bedre af at slaebe foromtalte tunge kuffert op af alt for mange trapper. Fik jeg sagt at jeg ogsaa glemte min billet ved indgangen, saa jeg maatte koebe en ny? Og det kunne foerst ske efter piv og ynk foran en metrobetjent. Undertegnede har jo ogsaa kun koert med metro 30 gange de sidste par uger.. SUK!
Og deres fortov! Et sandt paradis for autonome - brosten allesteder. Og saerdeles ujaevnt - utroligt at en nation, der er saa vild med betonbyggeri ikke bruger fliser som fortov. Kufferten vaeltede, fik et spark i siden og et par eder med paa vejen, koerte saa lidt igen, vaeltede, fik endnu et spark og flere eder..
Endelig! Togstationen! Fik koebt billet - og halvanden time til togafgang, dvs god tid til at faa noget i skrutten og koebe lidt snacks til turen. Dog ikke naar
a) 5 mennesker leder en 2 km hen til et supermarked, der har lukket og
b) man i et mindre supermarked kommer til at smadre en flaske gin og for at spare tid (ved godt det er rigtig daarlig stil) lader som om jeg ikke behoever at goere noget ved det. Resultat: Alle bliver forargede, kassedamen godt og grundigt fornaermet (forstaaeligt!) og jeg stinker af gin.
Saa jeg faar byttepengene kastet tilbage sammen med et ondt blik, men foerst efter at hun demonstativt - midt i at hun betjener mig - gaar ud bagved og henter kost og spand. Igen forstaaeligt!
Men jeg havde et tog, jeg skulle naa og i oevrigt kostede det ikke noget. Oehm - lige bortset fra et par ekstra minutter, der gjorde at jeg missede toget. Det, og at der INGEN skilte er paa banegaarden (baade i Lissabon eller andre steder i Portugal), saa da jeg skulle vaelge mellem 2 perroner valgte jeg forkert.
Karma, der kommer og bider én lige i roeveren!
Min kuffert falder fra hinanden som et resultat af brosten og hoej fart i lang tid (maatte spurte fra minimarkedet og hen til stationen) og jeg er - mere end - graedefaerdig. Stortudende forlader jeg perron 3. Not my finest hour.
Naa, men det viser sig at naeste tog er om 4 timer, hvilket er held i uheld, da jeg saa har tid til at koebe en ny kuffert, jo. Togturen gaar ogsaa fint, bortset fra at togmanden genner mig paa et forkert spor i Tunis, hvor jeg skal skifte. Hvis du ikke ved noget om det, saa lad vaere med at udtale dig om det. Og igen - ingen skilte. Godt man kan sige "Lagos her?".
Jeg naar frem til hostellet kl. halv 11 og et kvarter senere er jeg ude af doeren og paa vej i byen med nogen af de andre, der bor her. Det var en rigtig skaeg aften - saa laekkert at snakke med folk igen og faa sig en Super Bock imens.
Saa konklusionen maa vaere at hvis enden er god, saa er alting godt.. Og saa vil jeg proeve at glemme resten af i gaar ;)
1 kommentarer:
Hae - det var et af de sjovere indlaeg. Det kan godt vaere, at det ikke var spor sjovt i situationen, men de billeder der opstod i mit hoved udfra beskrivelsen var ret underholdende! Mange tak :)
Jeg tror laeren er, at man aldrig, aldrig, aldrig skal smadre ginflasker. Det er noget af det dyreste i karmaregnskabet. Hvis jeg var dig ville jeg skynde mig at koebe en gintonic og sige undskyld!
Send en kommentar