Coimbras hospital = kultur(s)chok!

Hold da op, hvor goer de tingene anerledes!

Coimbras hospital er kaempestort - og svinger mellem utroligt gammeldags og hoejmoderne. Min afdeling, plastickirurgi, er stort set bare et stort parcelhus, hvor stuen er indrettet i operationsagtig stil. Arealet, hvor man skal baere maske, haarnet og have andre sko paa er adskildt af en ca. 20 cm hoej traeklods, der deler halvdelen af gangen. Godt saa!

Mandag var foerste dag paa hospitalet, og som hovedparten af de 27 andre udvekslingsstuderende, fandt jeg afdelingen, men ikke nogen laeger. Saa tirsdag var foerste rigtige dag paa plastickirurgisk afdeling. 3 operationer, den ene mere vanvittig end den naeste. Der er sindssygt mange mennesker i operationsrummet, 5 laeger, 3 sygeplejersker og anastaesiologerne. Og saa mig. Der er fredagsbar-stemning, musik - det har jeg ikke set i DK, laeger, der fortaeller jokes... (utroligt perverse til tider) og latter en masse.

Laegerne er rigtig flinke - men til operationerne foregaar alt som regel paa portugisisk. Det er lidt svaert at faa taget sig sammen til at spoerge, men mon ikke det bliver bedre.

Forresten saa faar vi fri kl. 13 hver gang. Og moeder kl. 9 - det er lige til at holde til!

Anden operation tirsdag var en lille ung dame paa 20 aar, som skulle have en brystreduktion. Hold da helt op, de var enorme! Vi endte med at tage 1,7 kg ud af det ene bryst og 1,8 kg ud af det andet, altsaa 3,5 kg i alt. Og pigen var hoejst 1,60 cm hoej. Jeg er stadig lidt traumatiseret! Og de mandlige laeger kunne slet ikke staa for det - de fnisede, fortalte jokes og der var udpraeget 6. klasse-stemning i operationsrummet til tider! Det er uetisk at de paa den maade bagtaler patienterne, men lidt morsomt alligevel.

I oevrigt ringede en af reservelaegernes telefon konstant, anastaesiologen sms'ede og der var liv og glade dage! I koeleskabet findes drikkeyoghurt med piña colada-smag. Enough said!

Jeg tror ikke helt, portugiserne ved hvad hygiejne er. Jeg har ikke set skyggen af hospitalssprit, man raekker sin mobiltelefon ind over patienten midt i en operation og doeren til operationsrummet er aldrig lukket. Jeg tror heller ikke at enkelte fatter hvordan man skal tage handsker paa, saa de forbliver sterile (de har i oevrigt kun 1 par paa). De andre udvekslingsstudenter siger, at ved stuegang vasker de aldrig fingre mellem undersoegelser af patienterne, og at man tager udendoerssko med ind i operationsrummet. Jeg gad godt vide om der er stoerre risiko for komplikationer i form af infektioner i forbindelse med operation i Portugal ift. DK!

Onsdag var vi paa brandsaarsafdelingen - "jeg" er blevet til "vi", da jeg paa afdelingen har faaet selskab af en bulgarsk pige. Mere om hende senere! :-S Jeg fik lov at assistere til en operation af en aeldre dame, som havde spildt skoldhed suppe ned af sig. Hun havde 1. og 2. gradsforbraendinger paa ca. 2 procent af kroppen (det er faktisk ganske meget) og hun skulle goeres klar til transplantation af hud til de forbraendte steder et par dage senere. For at vaere sikker paa at man har fjernet alt doedt hud, skal huden bloede. Det sker ved enten vha. skalpel, eller - ved stoerre omraader - med en slags ostehoevl. Jeg fik lov at proeve den helt alene - fedt! Behoever jeg i oevrigt at naevne at kirurgen sang Ronan Keatings: "No Matter What" imens han operedere?!

Efter den operation saa vi en mand, der var blevet forbraendt af at grille med familien. Ergo: Lav ikke mad - det er p*ssefarligt! :)

Jeg kan i oevrigt fortaelle at det er NOGET nemmere at assistere til operationer i Portugal end i DK, da alle er ca. 2 pakker mariekiks hoeje :)

Den bulgarske pige, som jeg er paa afdelingen med, er virkelig daarlig til engelsk. Jeg soerger for at snakke baade laaaangsomt og T Y D E L I G T, men hun bruger saa lang tid paa at taenke over, hvad hun skal sige, at det er svaert at foere en samtale. Og hun er meget genert, saa det er mig, der foerer samtalerne paa hospitalet og den - til tider - lange vej til kantinen efter endt arbejdsdag. Uha, hun er tung at danse med nogen gange!

Hehe, og det bliver absolut ikke bedre af at hendes ja-nikken med hovedet betyder nej paa bulgarsk og omvendt. Der er virkelig god basis for misforstaaelser.

Danske kiruriske afdelinger kunne laere noget af portugisiske og omvendt. Der er alt for stille i danske operationsrum. Nu i dag har vi fx hoert radio hele dagen - det bliver man da i super humoer af. Og arbejdsmiljoeet er noget mere afslappet - det virker som om sygeplejerskerne og laegerne arbejder bedre sammen. I DK har alle medicinere vist vaeret paa en afdeling, hvor saa snart en af parterne har forladt rummet, gaar snakken.

Portugiserne kunne med fordel introduceres til haandsprit og/eller hygiejnekursus. Lydloese mobiltelefoner (evt. endda slukket!?) kunne ogsaa vaeret en fordel.

Det har vaeret 4 dage med fantastisk mange indtryk. Glaeder mig til resten af dagene!