Den fede dame er ved at synge sin sidste sang...
I dag var naestsidste dag paa afdelingen - lidt trist - for har virkelig nydt de sidste par uger. Daniella og jeg har taget billeder af alle (!) paa afdelingen og vi vil lave et kort til dem. Derudover koeber vi noget kage - det goer de utroligt meget i hernede. Der var ogsaa store rejsedag for andre af afdelingens laeger, saa der var daekket op med mad og drikke. Blev skam ogsaa budt paa asti og tog imod det - kun fordi man skal rejse sig ved det trae, man er faldet ;)
Apropos, saa var der farewell-dinner i gaar. Igen all-you-can-eat and so forth, og bagefter til en fest for medicinstuderende i Coimbra. Laerte en ny sang i gaar, men kan ikke komme i tanke om den danske tekst til melodien:
COLE COLE (cole cole) COLE COLE (cole cole)
COLE COLE A MILJOR CURZO
E A CURZO DE MAIS ADRENALINA
DE A CURZO DE MEDICINA
Det er skrevet fonetisk, Marie, hehe. Cole=hvad er, miljor=bedste, curzo=fag, mais=meget og saa kan I vist godt forstaa resten ;)
Desuden var jeg nok lige den store helt, idet de andre udvekslingsstuderende ikke kunne komme ind paa diskoteket, fordi de ikke snakkede portugisisk. Og jf. tidligere indlaeg omkring samtaler med taxachauffoerer, saa taler jeg flydende (!) portugisisk, naar jeg har faaet lidt ind under vesten. Saa da jeg ankom lidt efter de andre, og Alex forklarede at vi ikke kunne komme ind, sagde jeg "eu fala portugêes", "sim sim", "ta bem", "obrigada", "amigos vamos" paa passende tidspunkter. Har ingen anelse om hvordan jeg fik krejlet den, men ind paa diskoteket kom vi, haha.
Var hjemme 4.30, faldt ud af sengen og vaeltede ind i skabet. Hey, er egentligt ogsaa lidt oem i dag. Great night!
Derudover har jeg fundet ud af at de flittigt brugte tyske ord i mit ordforraad, "mutti" og "spitzenklasse" ikke bruges (overhovedet!) i nutidens Tyskland. Av.
Er der liv post-Portugal? Ej, glaeder mig selvfoelgelig til at komme tilbage til DK og til alle derhjemme. Desuden kommer mine foraeldre til Barcelona, hvorfra vi lejer en bil og koerer rundt et par dage, for saa at ende i Madrid og flyve hjem sammen. Perfekt afslutning.
onsdag den 26. september 2007
tirsdag den 25. september 2007
Dolce Vita
Tirsdag var en super dag - der var brystreducerende operation paa programmet, hvilket betyder en meget munter stemning i operationsrummet. Og det var de herrer dr. Teles og dr. Celso, der skulle udfoere operationen, ergo: Viel Spass! Julie fra Holland var med paa et lille visit, tror hun syntes det var meget skaegt. Efterhaanden forstaar man hvornaar de siger en fraek vittighed - kvinderne fniser og tja, maendene goer vel det samme :)
Efter operationen viste min tutor en hjemmeside med en "professional dancer". Ja - det var vist ikke foxtrot, men anyways. Hun havde vaeret under kniven hos ham og vi kunne i hvert fald tydeligt se hvilke billeder, der var "foer" og hvilke, der var "efter". Det var noget for husarerne!
Sygeplejerskernes yndlingsbeskaeftigelse er at antyde at alle de mandlige laeger, der er single, skulle tage at finde sammen med de soede, smaa udvekslingsstudenter. Haha - det er ret skaegt, for selvom det hele foregaar paa portgusisk, er jeg ikke i tvivl om, hvad der foregaar. Og maendene bliver - udover umiddelbar flovhed - noget forskraekket, naar man saa smiler soedt til dem bagefter :)
En dag var der en der sagde, "where you best friend?". Da jeg ikke helt forstod, pegede hun paa Daniella og hendes kaereste.. Og da jeg saa sagde "best friend, não não" som i "jeg har ikke nogen kaereste" smilede hun over hele femoeren, gik hen til de andre sygeplejersker og hviskede.. Lidt efter kiggede de allesammen paa den mandlige (single) doktor og saa paa mig, haha! Det er ret morsomt!
Om eftermiddagen tog vi til Luisã for at hike. Jeg ved nu (!) at hiking indebaerer haardt arbejde og oemme staenger. Men det var fedt, for vi endte i en lille aeldgammel landsby hoejt oppe og sad paa deres torv og spiste vindruer, som vi selv plukkede, og hyggede maks.
Efter operationen viste min tutor en hjemmeside med en "professional dancer". Ja - det var vist ikke foxtrot, men anyways. Hun havde vaeret under kniven hos ham og vi kunne i hvert fald tydeligt se hvilke billeder, der var "foer" og hvilke, der var "efter". Det var noget for husarerne!
Sygeplejerskernes yndlingsbeskaeftigelse er at antyde at alle de mandlige laeger, der er single, skulle tage at finde sammen med de soede, smaa udvekslingsstudenter. Haha - det er ret skaegt, for selvom det hele foregaar paa portgusisk, er jeg ikke i tvivl om, hvad der foregaar. Og maendene bliver - udover umiddelbar flovhed - noget forskraekket, naar man saa smiler soedt til dem bagefter :)
En dag var der en der sagde, "where you best friend?". Da jeg ikke helt forstod, pegede hun paa Daniella og hendes kaereste.. Og da jeg saa sagde "best friend, não não" som i "jeg har ikke nogen kaereste" smilede hun over hele femoeren, gik hen til de andre sygeplejersker og hviskede.. Lidt efter kiggede de allesammen paa den mandlige (single) doktor og saa paa mig, haha! Det er ret morsomt!
Om eftermiddagen tog vi til Luisã for at hike. Jeg ved nu (!) at hiking indebaerer haardt arbejde og oemme staenger. Men det var fedt, for vi endte i en lille aeldgammel landsby hoejt oppe og sad paa deres torv og spiste vindruer, som vi selv plukkede, og hyggede maks.
mandag den 24. september 2007
Opsamling paa sidste uge
Woa - tiden gaar staerkt - og kan slet ikke foelge med paa bloggen.
Sidste uges hoejdepunkt var torsdag, hvor der var 3 interessante operationer (og jeg fik lov til at assistere, yes!). I loebet af dagen kommer en af sygeplejerskerne hen og spoerger om vi (Daniella og undertegnede) har lyst til at blive efter sidste operation og spise lidt traditionelt portugisisk mad. Ja tak! Saa efter sidste operation var der daekket op med (sterile) duge :) og saa var der ellers leitão-sandwiches - de kaldte leitão "little pig" :) Og chips, oel og vin. Saadan skal den skaeres!
Vi sad 8 - 4 sygeplejersker, en laege og 3 udvekslingsstuderende (Daniella havde manden med paa afdelingen). Super hyggeligt! I det hele taget er der et super arbejdsklima paa afdelingen - som en af sygeplejerskerne sagde - "friends". Det kunne Danmark (og vist ogsaa resten af nordeuropa laere noget af). Dog skal det siges, at plastickirurgisk afdeling vist er noget saerligt, men har dog hoert noget lignende fra andre afdelinger.
Om aftenen var der farewell-party for João og Luis - to af de portugisere, som stod for vores ophold hernede. Det var ikke alle, der var inviterede, kun de, som var mest sociale (dvs. ingen tjekker eller bulgarere). Efter festen tog vi til Eramus-party, en kaempefest for alle udvekslingsstuderende i Coimbra. Den fik ikke for lidt - var hjemme 05.30 - men det var en rigtig skaeg aften med dans og spass.
Fredag var vi i Conimbriga, en gammel romersk ruinby taet paa Coimbra. Det var okay - men vi manglede en guide til at fortaelle os, hvad det hele var. Var ogsaa godt mat i koderne efter nattens strabadser - er ved at vaere en gammel dame ;)
Om aftenen tog vi efter aftensmad til et fado-hus. Fado er traditionel portugisisk musik, stemningsfyldt, noget meget melankolsk og andet mindre. Det foregik i áCapella, en lille kirke, som de havde lavet om til en bar (!!!). Der var en mandling sanger og 2 musikere, en paa spansk guitar og en paa en traditionel portugisisk. Det var ret fedt, for i baggrunden var der billeder fra Coimbra, saa man fik virkelig mulighed for at reflektere over opholdet her.
Loerdag var dase-, shoppe- og biografdag.
Soendag tog jeg med Julie og Ines til Aveiro - en hyggelig by en time fra Coimbra, som kaldes "Portugals Venedi". Jeg ved ikke helt, hvad de havde roeget, dem, der fandt paa dette navn. Men som min rejseguide saa rigtigt beskriver det: Hyggeligt er der. Vi kunne laane cykler gratis og fik en god tur rundt i byen - eneste minus var dog at bremserne ikke duede. Heldigvis er Aveiro modsat Coimbra meget flad, men alligevel!
Efter cykelturen fandt vi noget musik, super fedt, og bagefter var der gymnastik-/danseopvisning af boern i alle aldre. Og spoerg lige om der blev spillet DANSK musik?! Cartoons og Safri-Duo! Pinligt, hehe, men ogsaa lidt fedt.
En super weekend, hvor man helt glemte at man jo egentligt kom for at vaere paa et hospital, se operationer osv.
Sidste uges hoejdepunkt var torsdag, hvor der var 3 interessante operationer (og jeg fik lov til at assistere, yes!). I loebet af dagen kommer en af sygeplejerskerne hen og spoerger om vi (Daniella og undertegnede) har lyst til at blive efter sidste operation og spise lidt traditionelt portugisisk mad. Ja tak! Saa efter sidste operation var der daekket op med (sterile) duge :) og saa var der ellers leitão-sandwiches - de kaldte leitão "little pig" :) Og chips, oel og vin. Saadan skal den skaeres!
Vi sad 8 - 4 sygeplejersker, en laege og 3 udvekslingsstuderende (Daniella havde manden med paa afdelingen). Super hyggeligt! I det hele taget er der et super arbejdsklima paa afdelingen - som en af sygeplejerskerne sagde - "friends". Det kunne Danmark (og vist ogsaa resten af nordeuropa laere noget af). Dog skal det siges, at plastickirurgisk afdeling vist er noget saerligt, men har dog hoert noget lignende fra andre afdelinger.
Om aftenen var der farewell-party for João og Luis - to af de portugisere, som stod for vores ophold hernede. Det var ikke alle, der var inviterede, kun de, som var mest sociale (dvs. ingen tjekker eller bulgarere). Efter festen tog vi til Eramus-party, en kaempefest for alle udvekslingsstuderende i Coimbra. Den fik ikke for lidt - var hjemme 05.30 - men det var en rigtig skaeg aften med dans og spass.
Fredag var vi i Conimbriga, en gammel romersk ruinby taet paa Coimbra. Det var okay - men vi manglede en guide til at fortaelle os, hvad det hele var. Var ogsaa godt mat i koderne efter nattens strabadser - er ved at vaere en gammel dame ;)
Om aftenen tog vi efter aftensmad til et fado-hus. Fado er traditionel portugisisk musik, stemningsfyldt, noget meget melankolsk og andet mindre. Det foregik i áCapella, en lille kirke, som de havde lavet om til en bar (!!!). Der var en mandling sanger og 2 musikere, en paa spansk guitar og en paa en traditionel portugisisk. Det var ret fedt, for i baggrunden var der billeder fra Coimbra, saa man fik virkelig mulighed for at reflektere over opholdet her.
Loerdag var dase-, shoppe- og biografdag.
Soendag tog jeg med Julie og Ines til Aveiro - en hyggelig by en time fra Coimbra, som kaldes "Portugals Venedi". Jeg ved ikke helt, hvad de havde roeget, dem, der fandt paa dette navn. Men som min rejseguide saa rigtigt beskriver det: Hyggeligt er der. Vi kunne laane cykler gratis og fik en god tur rundt i byen - eneste minus var dog at bremserne ikke duede. Heldigvis er Aveiro modsat Coimbra meget flad, men alligevel!
Efter cykelturen fandt vi noget musik, super fedt, og bagefter var der gymnastik-/danseopvisning af boern i alle aldre. Og spoerg lige om der blev spillet DANSK musik?! Cartoons og Safri-Duo! Pinligt, hehe, men ogsaa lidt fedt.
En super weekend, hvor man helt glemte at man jo egentligt kom for at vaere paa et hospital, se operationer osv.
tirsdag den 18. september 2007
En saedvanlig mandag paa plastickirurgisk afdeling
Striptease.
Jeps - striptease var paa programmet i gaar. En af overlaegerne var ved at tjekke sin email, og aabnede denne hersens film, hvor en nydelig ung dame lidt efter lidt smed toejet. "UACK - hvad fa'en sker der lige her!?", taenkte man - det viste sig at der var en sjov pointe til sidst, men inden da blev jeg noedt til at bede en af reservelaegerne om at lukke munden ;)
Senere small talk'er jeg lidt med en af laegerne, der er ved at faerdiggoere sit speciale i urologi (noget med urinveje, koensdele osv. hos maend). Vi snakker om at urologi typisk er et mandefag, men at der er ved at komme flere og flere kvinder ind. Dette er i foelge den mandlige laege et problem i Portugal, da maendene er meget gammeldags indstillet og noedigt snakker om problemer i den region - heller ikke med andre maend. Argument 1. Argument 2 er (her citerer jeg laegen): "Og naar der kommer en patient ind, der har problemer med rejsning i forbindelse med samleje, saa ved jeg hvad han snakker om. Og naar en patient snakker om onani, saa ved jeg lige praecis, hvad han mener." Hjaelp! Stop! Faa de billeder ud af mit hoved! Argh! Til alt held regnede det udenfor, saa samtalen blev hastigt ledt hen paa det...
I oevrigt kommer der en hel del kvinder ind med bidsaar fra hunde. Det er de vaerste operationer at overvaere - dog fremragende, hvis man lige har glemt sin anatomi af de oevre ekstremiteter!! Undertegnede kan ikke staa der i mere end 5 min af gangen, foer jeg liiiige skal tjekke hvad hendes blodtryk er eller laese paa etiketten for bedoevelsesmidlet (der ligger i den anden ende af rummet) - for 8. gang :) Denne dag var det vist en grand danois, der blev arrig - jeg undskyldte paent paa mit lands vegne, hehe.
Jeps - striptease var paa programmet i gaar. En af overlaegerne var ved at tjekke sin email, og aabnede denne hersens film, hvor en nydelig ung dame lidt efter lidt smed toejet. "UACK - hvad fa'en sker der lige her!?", taenkte man - det viste sig at der var en sjov pointe til sidst, men inden da blev jeg noedt til at bede en af reservelaegerne om at lukke munden ;)
Senere small talk'er jeg lidt med en af laegerne, der er ved at faerdiggoere sit speciale i urologi (noget med urinveje, koensdele osv. hos maend). Vi snakker om at urologi typisk er et mandefag, men at der er ved at komme flere og flere kvinder ind. Dette er i foelge den mandlige laege et problem i Portugal, da maendene er meget gammeldags indstillet og noedigt snakker om problemer i den region - heller ikke med andre maend. Argument 1. Argument 2 er (her citerer jeg laegen): "Og naar der kommer en patient ind, der har problemer med rejsning i forbindelse med samleje, saa ved jeg hvad han snakker om. Og naar en patient snakker om onani, saa ved jeg lige praecis, hvad han mener." Hjaelp! Stop! Faa de billeder ud af mit hoved! Argh! Til alt held regnede det udenfor, saa samtalen blev hastigt ledt hen paa det...
I oevrigt kommer der en hel del kvinder ind med bidsaar fra hunde. Det er de vaerste operationer at overvaere - dog fremragende, hvis man lige har glemt sin anatomi af de oevre ekstremiteter!! Undertegnede kan ikke staa der i mere end 5 min af gangen, foer jeg liiiige skal tjekke hvad hendes blodtryk er eller laese paa etiketten for bedoevelsesmidlet (der ligger i den anden ende af rummet) - for 8. gang :) Denne dag var det vist en grand danois, der blev arrig - jeg undskyldte paent paa mit lands vegne, hehe.
Lissabon - i ny og forbedret udgave
I weekenden var jeg i Lissabon - endnu en gang - og denne gang var bedre. Da Marie og jeg var der sidst, var det hele praeget af stresset stemning pga. hendes rejse fra Lissabon til Malaga og at vi bare var super uheldige. (Dog - beklager - kan stadig bedst lide Porto..)
Vi startede i Sintra, og saa et fedt slot, Marie og jeg ikke saa, da vi var der sidst. Og da resten af banden saa kongeslottet, tog et par stykker en lang, afslappende gaatur gennem en skov. Dejlig dag - dog MANGE flere turister end da soes og jeg var der sidst.
Hostellet laa i omraadet, hvor der i 1998 var verdensudstilling. Virkelig et fedt sted, kaempe bygninger, spaendende arkitektur. Dog det var ikke specielt portugisisk - altsaa, man kunne vel se det alle steder i verden. Aftenen gik med all-you-can-osv. og fri bar! Musikken var dog forfaerdelig, "house-rave" eller hvad de unge (misbrugere) kalder det.. Frygteligt, saa vi gik videre ned af bar-gaden og fandt intet mindre end en karaokebar! Yes - undertegnede sang Barbie Girl med Daniella og hendes kaereste fra Bulgarien. Det var kunst!
Loerdag var hoejdepunktet solnedgang paa en borg, der ligger hoejt over Lissabon. Udsigten var fantastisk, oellerne kolde og stemningen afslappet (tak, Tina Dickow!) og turen ned derfra med sporvogn var ogsaa meget skaeg. Igen all-you-can-osv. - denne gang med Sangria. Og "ka' ...., ka' ...., ka' .... drikke oel", hehe. Naturligvis afsluttet med "Se'foe'li', se'foe'li', se'foe'li' ka' han det!" Fedt at sidde paa restaurant i Portugal og skraale danske drikkeviser :)
Turen hjem i taxa'en gik med snak med chauffoeren - eller, dvs. jeg TROR at jeg kan tale flydende portugisisk, naar promillen bliver tilstraekkeligt hoej. Samtalen gik nok snarere noget i retning af: "Hej, hvordan gaar det? Jeg er hoej, hvis og dansk. Portugal Serbien. 0-1, 2-1, 2-2. Det er godt ikke. Dansk. Ikke forstaa. Du, Sporting Lissabon, Peter Schmeichel, stor? Dansk. Roed. Vinder. Benfica, FC Koebenhavn. Det er godt ikke." ...
Soendag var praeget af toemmermaend (jeg er ved at blive gammel, suk), og tur til Belém. De andre saa de sevaerdigheder, Marie og jeg havde set, mens jeg slappede af i en park sammen med snacks fra den gyldne maage! Herligt! En ting naaede Marie og jeg dog ikke at se - klosteret indvendigt. Det var meget flot, men var vist ikke i stand til at nyde det ordentligt.
En fin tur - med skaegge episoder og pudsigheder - men naaede desvaerre ikke helt Porto-turens hoejder.
Vi startede i Sintra, og saa et fedt slot, Marie og jeg ikke saa, da vi var der sidst. Og da resten af banden saa kongeslottet, tog et par stykker en lang, afslappende gaatur gennem en skov. Dejlig dag - dog MANGE flere turister end da soes og jeg var der sidst.
Hostellet laa i omraadet, hvor der i 1998 var verdensudstilling. Virkelig et fedt sted, kaempe bygninger, spaendende arkitektur. Dog det var ikke specielt portugisisk - altsaa, man kunne vel se det alle steder i verden. Aftenen gik med all-you-can-osv. og fri bar! Musikken var dog forfaerdelig, "house-rave" eller hvad de unge (misbrugere) kalder det.. Frygteligt, saa vi gik videre ned af bar-gaden og fandt intet mindre end en karaokebar! Yes - undertegnede sang Barbie Girl med Daniella og hendes kaereste fra Bulgarien. Det var kunst!
Loerdag var hoejdepunktet solnedgang paa en borg, der ligger hoejt over Lissabon. Udsigten var fantastisk, oellerne kolde og stemningen afslappet (tak, Tina Dickow!) og turen ned derfra med sporvogn var ogsaa meget skaeg. Igen all-you-can-osv. - denne gang med Sangria. Og "ka' ...., ka' ...., ka' .... drikke oel", hehe. Naturligvis afsluttet med "Se'foe'li', se'foe'li', se'foe'li' ka' han det!" Fedt at sidde paa restaurant i Portugal og skraale danske drikkeviser :)
Turen hjem i taxa'en gik med snak med chauffoeren - eller, dvs. jeg TROR at jeg kan tale flydende portugisisk, naar promillen bliver tilstraekkeligt hoej. Samtalen gik nok snarere noget i retning af: "Hej, hvordan gaar det? Jeg er hoej, hvis og dansk. Portugal Serbien. 0-1, 2-1, 2-2. Det er godt ikke. Dansk. Ikke forstaa. Du, Sporting Lissabon, Peter Schmeichel, stor? Dansk. Roed. Vinder. Benfica, FC Koebenhavn. Det er godt ikke." ...
Soendag var praeget af toemmermaend (jeg er ved at blive gammel, suk), og tur til Belém. De andre saa de sevaerdigheder, Marie og jeg havde set, mens jeg slappede af i en park sammen med snacks fra den gyldne maage! Herligt! En ting naaede Marie og jeg dog ikke at se - klosteret indvendigt. Det var meget flot, men var vist ikke i stand til at nyde det ordentligt.
En fin tur - med skaegge episoder og pudsigheder - men naaede desvaerre ikke helt Porto-turens hoejder.
torsdag den 13. september 2007
Jeg ikke forstaa
En ting piner mig lidt. Damerne har oereringe paa, naar de er i operationsrummet. Og for de flestes vedkommende er der ikke tale om smaa sten og lignende - nae - det er store, perle/kaede/ringe-ting, der dingler over patienten! Vi ville faa smaek - baade verbale og fysiske, tror jeg - hvis vi bar oereringe i DK.
I dag, da overlaegen for 2. gang havde braendt en af laegerne og der igen skulle skiftes handsker, blev det ikke-sterile papir, som handskerne kom i, kruset sammen og smidt vaek af en MED sterile handsker. Jamen?! Saa faa da en af de andre til at goere det! Og patienten havde altsaa navlebrok, dvs. der var adgang til bughulen - det er ikke saadan at spoege med en peritonit/infektion i bughulen!
Derudover finder jeg det maerkeligt, at der maa ryges 4 m fra operationsstuen. Come on!? Og andre steder ryger de, hvor der skiftes toej. Hvorfor opfordre patienterne til rygestop, naar man selv medbringer alverdens ting og sager ind paa operationsstuen. Vorherrebevares!
I dag, da overlaegen for 2. gang havde braendt en af laegerne og der igen skulle skiftes handsker, blev det ikke-sterile papir, som handskerne kom i, kruset sammen og smidt vaek af en MED sterile handsker. Jamen?! Saa faa da en af de andre til at goere det! Og patienten havde altsaa navlebrok, dvs. der var adgang til bughulen - det er ikke saadan at spoege med en peritonit/infektion i bughulen!
Derudover finder jeg det maerkeligt, at der maa ryges 4 m fra operationsstuen. Come on!? Og andre steder ryger de, hvor der skiftes toej. Hvorfor opfordre patienterne til rygestop, naar man selv medbringer alverdens ting og sager ind paa operationsstuen. Vorherrebevares!
Kanotur og en peddy bar
Tirsdag eftermiddag tog ca. 20 af os paa kanotur paa Mondego-floden. Der er et par enkelte billeder i mit fotoalbum, men kan fortaelle at det var en skoen tur! Vi roede 15 km (!), dog med et par stop undervejs. Landskabet er lidt anderledes end Ryaas - hoeje, stejle skraaninger og masser af traer - virkelig flot!
Jeg var i baad med min rumbo, Ines, og efter en droej start - hun var temmelig doven, hehe - fik vi fart i baaden og susede forbi alle andre til sidst (saadan foeltes det i hvert fald). Vi var vildt stolte af os selv :)
Onsdag eftermiddag var det saa tid til Peddy Bar. Paa tysk, Bierathon, og paa dansk: En blanding af pub crawl og skattejagt. Kort fortalt skulle vi finde 5 barer, drikke fem drinks, tage 3 billeder, svare paa en masse spoergsmaal og passe paa et aeg. Alt dette paa kortest mulig tid. Flere oel/drinks gav bonus-tid. De portugisiske drenge sagde at vigtigste regel var, at man ikke maatte kaste op indenfor!
Fordelingen paa mit hold var saaledes: Sarah skulle vaere nogenlunde aedru og passe paa kort og finde vej osv. Anto (en italiener, der er ca. 2 chokofanter hoej) havde efter de foerste 2 drinks opgaven at holde sig oprejst/vaagen, mens Ines og jeg skulle drikke taet og vinde ekstra sekunder. Drengegruppen vandt, men vi gav dem kamp til stregen og det kunne maerkes. I hvert fald blev der badet i springvandet uden for raadhuset og sunget Nenas 99 Luftballons - auf Deutsch (!!!!!) - og andre tyske slagere paa vej hjem. Og klokken var halv 7 om aftenen. Pinligt, pinligt, men herre skaegt. Billederne kunne jeg dog godt vaere foruden! :)
Det gode ved at drikke sig i hegnet om eftermiddagen/tidlig aften er, at man kan faa 10 timers soevn og vaere frisk naeste dag. Fedt koncept!
Jeg var i baad med min rumbo, Ines, og efter en droej start - hun var temmelig doven, hehe - fik vi fart i baaden og susede forbi alle andre til sidst (saadan foeltes det i hvert fald). Vi var vildt stolte af os selv :)
Onsdag eftermiddag var det saa tid til Peddy Bar. Paa tysk, Bierathon, og paa dansk: En blanding af pub crawl og skattejagt. Kort fortalt skulle vi finde 5 barer, drikke fem drinks, tage 3 billeder, svare paa en masse spoergsmaal og passe paa et aeg. Alt dette paa kortest mulig tid. Flere oel/drinks gav bonus-tid. De portugisiske drenge sagde at vigtigste regel var, at man ikke maatte kaste op indenfor!
Fordelingen paa mit hold var saaledes: Sarah skulle vaere nogenlunde aedru og passe paa kort og finde vej osv. Anto (en italiener, der er ca. 2 chokofanter hoej) havde efter de foerste 2 drinks opgaven at holde sig oprejst/vaagen, mens Ines og jeg skulle drikke taet og vinde ekstra sekunder. Drengegruppen vandt, men vi gav dem kamp til stregen og det kunne maerkes. I hvert fald blev der badet i springvandet uden for raadhuset og sunget Nenas 99 Luftballons - auf Deutsch (!!!!!) - og andre tyske slagere paa vej hjem. Og klokken var halv 7 om aftenen. Pinligt, pinligt, men herre skaegt. Billederne kunne jeg dog godt vaere foruden! :)
Det gode ved at drikke sig i hegnet om eftermiddagen/tidlig aften er, at man kan faa 10 timers soevn og vaere frisk naeste dag. Fedt koncept!
It's a woman's world!
I dag fik jeg et kig ud i fremtiden. Paa operationsstuen var vi 4 laeger (inkl. 1 narkoselaege), 2 medicinstuderende, 1 operationssygeplejerske og 3 sygeplejersker. Og ALLE undt. en af sygeplejerskerne var kvinder! Lidt skaegt.
Sygeplejerskerne, der ikke taler saerligt meget engelsk, er ved at toe op. I dag blev vi forkaelet med kiks og kager, yoghurt og kaffe, fordi operationen trak ud og sygeplejersken syntes vi saa sultne ud. Lidt morsomt er det, naar hun staar med en pakke smoer i haanden og forgaeves proever at finde ordet paa engelsk - for derefter at suse ind paa OP, spoerge en af de andre og returnere til os med et "butter" :)
Operations-hoejdepunktet i dag var en kvinde, der efter en gastric bypass operation havde tabt sig 50 kg (!) - det er edderdenhulemig meget, naar man er 165 cm hoej. Hun havde en flap paa maven, der skulle opereres vaek og maaske navlebrok. Sidste naevnte var til stede og ellers fjernede de 2,5 kg hud og fedt (!) fra hendes krop. Det saa ret vildt ud, da de smaa laeger og sygeplejersken baksede rundt med den store fedt/hud-klump. Og der var ikke udpraeget glaede, da overlaegen blev ved med at braende de andres fingre! I hvert fald blev der skiftet handsker og himlet flere gange, og der var hvisken i krogene (overlaegen var vist til tider en strid mokke). Maaske er det typisk for et kvinde-operationsrum?!
Derudover har en flink 1. reservelaege nedskrevet 4 forskellige portugisiske kager, som jeg MAA smage. Det kan vi vist godt finde ud af!
I morgen gaar turen til Lissabon med resten af gruppen. Bliver det halvt saa skaegt som turen til Porto, er det fint med mig!
Sygeplejerskerne, der ikke taler saerligt meget engelsk, er ved at toe op. I dag blev vi forkaelet med kiks og kager, yoghurt og kaffe, fordi operationen trak ud og sygeplejersken syntes vi saa sultne ud. Lidt morsomt er det, naar hun staar med en pakke smoer i haanden og forgaeves proever at finde ordet paa engelsk - for derefter at suse ind paa OP, spoerge en af de andre og returnere til os med et "butter" :)
Operations-hoejdepunktet i dag var en kvinde, der efter en gastric bypass operation havde tabt sig 50 kg (!) - det er edderdenhulemig meget, naar man er 165 cm hoej. Hun havde en flap paa maven, der skulle opereres vaek og maaske navlebrok. Sidste naevnte var til stede og ellers fjernede de 2,5 kg hud og fedt (!) fra hendes krop. Det saa ret vildt ud, da de smaa laeger og sygeplejersken baksede rundt med den store fedt/hud-klump. Og der var ikke udpraeget glaede, da overlaegen blev ved med at braende de andres fingre! I hvert fald blev der skiftet handsker og himlet flere gange, og der var hvisken i krogene (overlaegen var vist til tider en strid mokke). Maaske er det typisk for et kvinde-operationsrum?!
Derudover har en flink 1. reservelaege nedskrevet 4 forskellige portugisiske kager, som jeg MAA smage. Det kan vi vist godt finde ud af!
I morgen gaar turen til Lissabon med resten af gruppen. Bliver det halvt saa skaegt som turen til Porto, er det fint med mig!
mandag den 10. september 2007
En tur paa hospitalet - det rigtige, forstaas
I dag, mandag, foerste dag i 2. uge, tog crew'et fra plastickirurgisk afdeling turen fra patriciavillaen og hen til det rigtige hospital - der, hvor de ligner et sygehus ind- og udvendigt ;)
Dvs. der var engangs OP-toej (operations-) og engangs sterile OP-stykker til patienten. Derudover smart, moderne udstyr, som vi ogsaa har i DK. Jeg gaar ud fra at de kun laver mindre procedurer i patriciavillaen, mens de stoerre af slagsen finder sted i hovedbygningen. Vil dog lige indskyde at den brystreduktion, jeg saa i sidste uge, naeppe kan kaldes "en mindre procedure". Wow!
Damen, som skulle opereres, havde haft cancer i det ene bryst, som nu var operaeret vaek. Foer plastiskkirurgerne kan lave et nyt bryst, skal de (foelgende lyder makarbert) frigoere en muskel fra ryggen vride den om, hvor kvindens bryst havde siddet. Det kommer ikke til at udgoere det nye bryst, men goer, at der kan saettes et implantat ind. Fed operation! Og drama, da kirurgen naesten tabte sine biller ned i saaret!
Kirurgen er rar og hjaelpsom og som de fleste andre kirurger, en sjov mand. Han faar i hvert fad resten af OP til at grine mens han foerer kniven. Hvem der bare forstod portugisisk!
Kan i oevrigt fortaelle, at der var en fotograf/journalist tilstede, pga. historien om mammacancer (brystkraeft) og at undertegnede kommer i den lokale avis. Eller i hvert fald har de lovet at sende billederne til min email - glaeder mig til at se dem!
Dvs. der var engangs OP-toej (operations-) og engangs sterile OP-stykker til patienten. Derudover smart, moderne udstyr, som vi ogsaa har i DK. Jeg gaar ud fra at de kun laver mindre procedurer i patriciavillaen, mens de stoerre af slagsen finder sted i hovedbygningen. Vil dog lige indskyde at den brystreduktion, jeg saa i sidste uge, naeppe kan kaldes "en mindre procedure". Wow!
Damen, som skulle opereres, havde haft cancer i det ene bryst, som nu var operaeret vaek. Foer plastiskkirurgerne kan lave et nyt bryst, skal de (foelgende lyder makarbert) frigoere en muskel fra ryggen vride den om, hvor kvindens bryst havde siddet. Det kommer ikke til at udgoere det nye bryst, men goer, at der kan saettes et implantat ind. Fed operation! Og drama, da kirurgen naesten tabte sine biller ned i saaret!
Kirurgen er rar og hjaelpsom og som de fleste andre kirurger, en sjov mand. Han faar i hvert fad resten af OP til at grine mens han foerer kniven. Hvem der bare forstod portugisisk!
Kan i oevrigt fortaelle, at der var en fotograf/journalist tilstede, pga. historien om mammacancer (brystkraeft) og at undertegnede kommer i den lokale avis. Eller i hvert fald har de lovet at sende billederne til min email - glaeder mig til at se dem!
Weekend i Porto
En lille rapport fra et glaedeligt gensyn med Porto.
Bussen forlod Coimbra fredag eftermiddag og omkring 25 udvekslingsstudenter tog til Porto - en by ca. 150 km nord for Coimbra. Jeg har vaeret der foer, men glaedede mig til at komme tilbage. Vi startede med en tur rundt i centrum (det er nu bedre at udforske det selv), men fint at jeg kunne vaere lidt tour-guide, hehe. Derefter tog vi til hostellet og dernaest ud og spise. I Portugal goer de meget i all-you-can-eat og all-you-can-drink, og baade fredag og loerdag var ingen undtagelse. Dvs. gratis oel og vin og masser af det. Dernaest hen til et diskotek, i VIP-rummet (der var kage - uhm) og drinks til damerne. Aftenen sluttede med dans til WHAM og div. 80s musik. Forrygende.
Loerdag fik vi os en tiltraengt (!) kop kaffe i centrum, foer turen gik mod Estadio da Dragaeos (eller noget i den dur). Hjemmebane for FC Porto - det var rigtig fedt at se stadion, var inde i spillernes omklaedningsrum og hele molevitten. Perfekt for en star fucker som undertegnede :)
Derefter til Vila de Nova Gaia paa den anden side af Douro-floden og tur i Portvinskaelder. Heldigvis var foredraget kort (havde jo hoert det hele foer) og vinen staerk. I hvert fald var vi meget muntre paa den senere baadtur, hvilket resulterede i nogle sjove billeder. Derefter alt-du-kan-naa-at-haelde-indenbords og paa bar. MOEDTE DANSKERE. Ganske vist var de en flok gamle grise, men hvad, Dannebrog taeller jo ogsaa for noget! Og de gav en drinks eller to og da snakken blev for vulgaer sagde jeg paent godaften og smuttede igen.
Videre til en anden bar med Max og Sarah - Foerstnaevnte indviede sidstnaevnte og undertegnede i nattens udskejelser dagen derpaa. En super aften med talrige lejligheder for at oeve sig i portugisisk (eu sou brancho e grande, dinamarchaise :)
Soendag besoegte vi et museum for moderne kunst - ingen af os var dog rigtig i humoer til at taenke alt for store tanker, saa vi gik en tur i en vidunderlig have i stedet. Efter frokost tog vi en lur foran Casa da Musica til Tina Dickow, den fantastiske kvinde. De andre var ogsaa vilde med hende. Fedt!
Sidst, men ikke mindst Casa da Musica - en mystisk bygning, men med fed indretning og bestemt et besoeg vaerd. Utroligt at man kan gaa i operaen for under 150 kr. i Portugal!
En sjov tur - mest fordi folk siger de maerkeligste ting, bl.a. "dit bryst er som hummer", "du snakker tysk som en nazi" (sagt af en tysker til en tjekke), lange samtaler om groenne tomater, div. oelspilslege som "fuzzy duck" og "ping, pang, pong". Glaed Jer, GHK! Og generelt bare fantastisk sjove mennesker, der saetter pris paa et godt grin!
Bussen forlod Coimbra fredag eftermiddag og omkring 25 udvekslingsstudenter tog til Porto - en by ca. 150 km nord for Coimbra. Jeg har vaeret der foer, men glaedede mig til at komme tilbage. Vi startede med en tur rundt i centrum (det er nu bedre at udforske det selv), men fint at jeg kunne vaere lidt tour-guide, hehe. Derefter tog vi til hostellet og dernaest ud og spise. I Portugal goer de meget i all-you-can-eat og all-you-can-drink, og baade fredag og loerdag var ingen undtagelse. Dvs. gratis oel og vin og masser af det. Dernaest hen til et diskotek, i VIP-rummet (der var kage - uhm) og drinks til damerne. Aftenen sluttede med dans til WHAM og div. 80s musik. Forrygende.
Loerdag fik vi os en tiltraengt (!) kop kaffe i centrum, foer turen gik mod Estadio da Dragaeos (eller noget i den dur). Hjemmebane for FC Porto - det var rigtig fedt at se stadion, var inde i spillernes omklaedningsrum og hele molevitten. Perfekt for en star fucker som undertegnede :)
Derefter til Vila de Nova Gaia paa den anden side af Douro-floden og tur i Portvinskaelder. Heldigvis var foredraget kort (havde jo hoert det hele foer) og vinen staerk. I hvert fald var vi meget muntre paa den senere baadtur, hvilket resulterede i nogle sjove billeder. Derefter alt-du-kan-naa-at-haelde-indenbords og paa bar. MOEDTE DANSKERE. Ganske vist var de en flok gamle grise, men hvad, Dannebrog taeller jo ogsaa for noget! Og de gav en drinks eller to og da snakken blev for vulgaer sagde jeg paent godaften og smuttede igen.
Videre til en anden bar med Max og Sarah - Foerstnaevnte indviede sidstnaevnte og undertegnede i nattens udskejelser dagen derpaa. En super aften med talrige lejligheder for at oeve sig i portugisisk (eu sou brancho e grande, dinamarchaise :)
Soendag besoegte vi et museum for moderne kunst - ingen af os var dog rigtig i humoer til at taenke alt for store tanker, saa vi gik en tur i en vidunderlig have i stedet. Efter frokost tog vi en lur foran Casa da Musica til Tina Dickow, den fantastiske kvinde. De andre var ogsaa vilde med hende. Fedt!
Sidst, men ikke mindst Casa da Musica - en mystisk bygning, men med fed indretning og bestemt et besoeg vaerd. Utroligt at man kan gaa i operaen for under 150 kr. i Portugal!
En sjov tur - mest fordi folk siger de maerkeligste ting, bl.a. "dit bryst er som hummer", "du snakker tysk som en nazi" (sagt af en tysker til en tjekke), lange samtaler om groenne tomater, div. oelspilslege som "fuzzy duck" og "ping, pang, pong". Glaed Jer, GHK! Og generelt bare fantastisk sjove mennesker, der saetter pris paa et godt grin!
torsdag den 6. september 2007
Coimbra og det sociale
Hvem skulle have troet at portugiserne kunne vaere saa velorganiserede? Vi blev moedt med flere poser med gaver, diverse formularer, vi skulle underskrive og endelig en gruppe portugisere, der havde glaedet sig helt vildt til at vi kom! Der 4 studerende, der gaar igen og de er soede og har virkelig lagt et kaempe stykke arbejde i denne maaned.
Der er program naesten hver dag i 1. uge, i naeste uge skal vi paa kanotur, vi skal en weekend til Lissabon og en weekend til Porto og sidste uge arbejder de paa at stable et kaempe arrangement paa benene. Fantastisk!
I forgaars var der rundttur i Coimbra, men desvaerre var guidens engelsk med saa haard en accent, at det var svaert at forstaa ham. Den engelske pige, Sarah, havde problemer! Og de 30 grader gjorde det umaadeligt svaert at koncentrere sig, men vi fik da set en masse kirker fra Portugals velmarksdage. Imponerende syn!
I gaar var der saa rundvisning paa campus, naermere betegnet biblioteket og div. festsale osv. Biblioteket var virkelig imponerende, 40.000 boeger (160.000 flere andetsteds) i et enormt rum m/enorme guldbelagte bogreoler og imponerende udsmykning af vaegge og loft. Boegerne var vildt gamle og det bedste var naesten, at studenter ved Coimbras universitet kunne laane dem! Nogle af boegerne skulle man have specielle handsker paa for at vende sider osv.
Og saa har de flagermus til at spise de insekter mv., som skulle slippe ind i loebet af dagen. Oekologisk insektmiddel, maa man sige!
Derudover havde vi Velkomstmiddag tirsdag aften. Vi moedtes ved raadhuset og vores portugisiske "leder" fortalte os at vi SKULLE tage paa hospitalet naeste dag. Lidt undrende begav vi os til restauranten, som viste sig at vaere "all-you-can-eat" og "all-you-can-drink", og alle forstod hendes bekymring. Den blev dog gjort til skamme, da alle kom afsted naeste dag, selvom enkelte i nattens loeb havde faaet saa rigeligt under vesten. Undertegnede var - tro det eller ej - ikke blandt dem, men oevede sig dog flittigt paa at sige "mere oel, tak" paa portugisisk!
Gruppen er fin - vi moedes alle til flokost i kantinen og som regel foelges vi ad hjem. Aftensmaden og efterfoelgende indtagelse af oel sker ogsaa sammen - stort set hele gruppen - dog gaar italienerne ofte andetsteds. I aften har vi besluttet os for en stille dag, saa efter aftensmad (som i oevrigt kan faaes for den nette sum af 15 kr. inkl. 3 retter og drikkevare), tager vi i biografen. I morgen aften skal vi feste i Porto og den skal ha' da' da'. Ergo, stille aften i aften og maks gas i morgen.
Alle (med undtagelse af et par kaerestepar, der ikke oensker at deltage i det sociale) er aabne og behagelige at snakke med. Vi griner en masse og har det fedt.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg tager paa udveksling!
Der er program naesten hver dag i 1. uge, i naeste uge skal vi paa kanotur, vi skal en weekend til Lissabon og en weekend til Porto og sidste uge arbejder de paa at stable et kaempe arrangement paa benene. Fantastisk!
I forgaars var der rundttur i Coimbra, men desvaerre var guidens engelsk med saa haard en accent, at det var svaert at forstaa ham. Den engelske pige, Sarah, havde problemer! Og de 30 grader gjorde det umaadeligt svaert at koncentrere sig, men vi fik da set en masse kirker fra Portugals velmarksdage. Imponerende syn!
I gaar var der saa rundvisning paa campus, naermere betegnet biblioteket og div. festsale osv. Biblioteket var virkelig imponerende, 40.000 boeger (160.000 flere andetsteds) i et enormt rum m/enorme guldbelagte bogreoler og imponerende udsmykning af vaegge og loft. Boegerne var vildt gamle og det bedste var naesten, at studenter ved Coimbras universitet kunne laane dem! Nogle af boegerne skulle man have specielle handsker paa for at vende sider osv.
Og saa har de flagermus til at spise de insekter mv., som skulle slippe ind i loebet af dagen. Oekologisk insektmiddel, maa man sige!
Derudover havde vi Velkomstmiddag tirsdag aften. Vi moedtes ved raadhuset og vores portugisiske "leder" fortalte os at vi SKULLE tage paa hospitalet naeste dag. Lidt undrende begav vi os til restauranten, som viste sig at vaere "all-you-can-eat" og "all-you-can-drink", og alle forstod hendes bekymring. Den blev dog gjort til skamme, da alle kom afsted naeste dag, selvom enkelte i nattens loeb havde faaet saa rigeligt under vesten. Undertegnede var - tro det eller ej - ikke blandt dem, men oevede sig dog flittigt paa at sige "mere oel, tak" paa portugisisk!
Gruppen er fin - vi moedes alle til flokost i kantinen og som regel foelges vi ad hjem. Aftensmaden og efterfoelgende indtagelse af oel sker ogsaa sammen - stort set hele gruppen - dog gaar italienerne ofte andetsteds. I aften har vi besluttet os for en stille dag, saa efter aftensmad (som i oevrigt kan faaes for den nette sum af 15 kr. inkl. 3 retter og drikkevare), tager vi i biografen. I morgen aften skal vi feste i Porto og den skal ha' da' da'. Ergo, stille aften i aften og maks gas i morgen.
Alle (med undtagelse af et par kaerestepar, der ikke oensker at deltage i det sociale) er aabne og behagelige at snakke med. Vi griner en masse og har det fedt.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg tager paa udveksling!
Kommentarer til kommentarer
Jeg har skrevet kommentarer til Jeres kommentarer - det er mere overskueligt end at skulle sende emails (hvis I sender email, vil jeg dog forsoege at svare paa dem)..
I maa dog meget gerne skrive de nye kommentarer i nogen af mine nyere indlaeg - ellers tror jeg nemlig ikke jeg ser dem igen.. Har ikke helt luret, hvordan denne side fungerer endnu ;)
I maa dog meget gerne skrive de nye kommentarer i nogen af mine nyere indlaeg - ellers tror jeg nemlig ikke jeg ser dem igen.. Har ikke helt luret, hvordan denne side fungerer endnu ;)
onsdag den 5. september 2007
Coimbras hospital = kultur(s)chok!
Hold da op, hvor goer de tingene anerledes!
Coimbras hospital er kaempestort - og svinger mellem utroligt gammeldags og hoejmoderne. Min afdeling, plastickirurgi, er stort set bare et stort parcelhus, hvor stuen er indrettet i operationsagtig stil. Arealet, hvor man skal baere maske, haarnet og have andre sko paa er adskildt af en ca. 20 cm hoej traeklods, der deler halvdelen af gangen. Godt saa!
Mandag var foerste dag paa hospitalet, og som hovedparten af de 27 andre udvekslingsstuderende, fandt jeg afdelingen, men ikke nogen laeger. Saa tirsdag var foerste rigtige dag paa plastickirurgisk afdeling. 3 operationer, den ene mere vanvittig end den naeste. Der er sindssygt mange mennesker i operationsrummet, 5 laeger, 3 sygeplejersker og anastaesiologerne. Og saa mig. Der er fredagsbar-stemning, musik - det har jeg ikke set i DK, laeger, der fortaeller jokes... (utroligt perverse til tider) og latter en masse.
Laegerne er rigtig flinke - men til operationerne foregaar alt som regel paa portugisisk. Det er lidt svaert at faa taget sig sammen til at spoerge, men mon ikke det bliver bedre.
Forresten saa faar vi fri kl. 13 hver gang. Og moeder kl. 9 - det er lige til at holde til!
Anden operation tirsdag var en lille ung dame paa 20 aar, som skulle have en brystreduktion. Hold da helt op, de var enorme! Vi endte med at tage 1,7 kg ud af det ene bryst og 1,8 kg ud af det andet, altsaa 3,5 kg i alt. Og pigen var hoejst 1,60 cm hoej. Jeg er stadig lidt traumatiseret! Og de mandlige laeger kunne slet ikke staa for det - de fnisede, fortalte jokes og der var udpraeget 6. klasse-stemning i operationsrummet til tider! Det er uetisk at de paa den maade bagtaler patienterne, men lidt morsomt alligevel.
I oevrigt ringede en af reservelaegernes telefon konstant, anastaesiologen sms'ede og der var liv og glade dage! I koeleskabet findes drikkeyoghurt med piña colada-smag. Enough said!
Jeg tror ikke helt, portugiserne ved hvad hygiejne er. Jeg har ikke set skyggen af hospitalssprit, man raekker sin mobiltelefon ind over patienten midt i en operation og doeren til operationsrummet er aldrig lukket. Jeg tror heller ikke at enkelte fatter hvordan man skal tage handsker paa, saa de forbliver sterile (de har i oevrigt kun 1 par paa). De andre udvekslingsstudenter siger, at ved stuegang vasker de aldrig fingre mellem undersoegelser af patienterne, og at man tager udendoerssko med ind i operationsrummet. Jeg gad godt vide om der er stoerre risiko for komplikationer i form af infektioner i forbindelse med operation i Portugal ift. DK!
Onsdag var vi paa brandsaarsafdelingen - "jeg" er blevet til "vi", da jeg paa afdelingen har faaet selskab af en bulgarsk pige. Mere om hende senere! :-S Jeg fik lov at assistere til en operation af en aeldre dame, som havde spildt skoldhed suppe ned af sig. Hun havde 1. og 2. gradsforbraendinger paa ca. 2 procent af kroppen (det er faktisk ganske meget) og hun skulle goeres klar til transplantation af hud til de forbraendte steder et par dage senere. For at vaere sikker paa at man har fjernet alt doedt hud, skal huden bloede. Det sker ved enten vha. skalpel, eller - ved stoerre omraader - med en slags ostehoevl. Jeg fik lov at proeve den helt alene - fedt! Behoever jeg i oevrigt at naevne at kirurgen sang Ronan Keatings: "No Matter What" imens han operedere?!
Efter den operation saa vi en mand, der var blevet forbraendt af at grille med familien. Ergo: Lav ikke mad - det er p*ssefarligt! :)
Jeg kan i oevrigt fortaelle at det er NOGET nemmere at assistere til operationer i Portugal end i DK, da alle er ca. 2 pakker mariekiks hoeje :)
Den bulgarske pige, som jeg er paa afdelingen med, er virkelig daarlig til engelsk. Jeg soerger for at snakke baade laaaangsomt og T Y D E L I G T, men hun bruger saa lang tid paa at taenke over, hvad hun skal sige, at det er svaert at foere en samtale. Og hun er meget genert, saa det er mig, der foerer samtalerne paa hospitalet og den - til tider - lange vej til kantinen efter endt arbejdsdag. Uha, hun er tung at danse med nogen gange!
Hehe, og det bliver absolut ikke bedre af at hendes ja-nikken med hovedet betyder nej paa bulgarsk og omvendt. Der er virkelig god basis for misforstaaelser.
Danske kiruriske afdelinger kunne laere noget af portugisiske og omvendt. Der er alt for stille i danske operationsrum. Nu i dag har vi fx hoert radio hele dagen - det bliver man da i super humoer af. Og arbejdsmiljoeet er noget mere afslappet - det virker som om sygeplejerskerne og laegerne arbejder bedre sammen. I DK har alle medicinere vist vaeret paa en afdeling, hvor saa snart en af parterne har forladt rummet, gaar snakken.
Portugiserne kunne med fordel introduceres til haandsprit og/eller hygiejnekursus. Lydloese mobiltelefoner (evt. endda slukket!?) kunne ogsaa vaeret en fordel.
Det har vaeret 4 dage med fantastisk mange indtryk. Glaeder mig til resten af dagene!
Coimbras hospital er kaempestort - og svinger mellem utroligt gammeldags og hoejmoderne. Min afdeling, plastickirurgi, er stort set bare et stort parcelhus, hvor stuen er indrettet i operationsagtig stil. Arealet, hvor man skal baere maske, haarnet og have andre sko paa er adskildt af en ca. 20 cm hoej traeklods, der deler halvdelen af gangen. Godt saa!
Mandag var foerste dag paa hospitalet, og som hovedparten af de 27 andre udvekslingsstuderende, fandt jeg afdelingen, men ikke nogen laeger. Saa tirsdag var foerste rigtige dag paa plastickirurgisk afdeling. 3 operationer, den ene mere vanvittig end den naeste. Der er sindssygt mange mennesker i operationsrummet, 5 laeger, 3 sygeplejersker og anastaesiologerne. Og saa mig. Der er fredagsbar-stemning, musik - det har jeg ikke set i DK, laeger, der fortaeller jokes... (utroligt perverse til tider) og latter en masse.
Laegerne er rigtig flinke - men til operationerne foregaar alt som regel paa portugisisk. Det er lidt svaert at faa taget sig sammen til at spoerge, men mon ikke det bliver bedre.
Forresten saa faar vi fri kl. 13 hver gang. Og moeder kl. 9 - det er lige til at holde til!
Anden operation tirsdag var en lille ung dame paa 20 aar, som skulle have en brystreduktion. Hold da helt op, de var enorme! Vi endte med at tage 1,7 kg ud af det ene bryst og 1,8 kg ud af det andet, altsaa 3,5 kg i alt. Og pigen var hoejst 1,60 cm hoej. Jeg er stadig lidt traumatiseret! Og de mandlige laeger kunne slet ikke staa for det - de fnisede, fortalte jokes og der var udpraeget 6. klasse-stemning i operationsrummet til tider! Det er uetisk at de paa den maade bagtaler patienterne, men lidt morsomt alligevel.
I oevrigt ringede en af reservelaegernes telefon konstant, anastaesiologen sms'ede og der var liv og glade dage! I koeleskabet findes drikkeyoghurt med piña colada-smag. Enough said!
Jeg tror ikke helt, portugiserne ved hvad hygiejne er. Jeg har ikke set skyggen af hospitalssprit, man raekker sin mobiltelefon ind over patienten midt i en operation og doeren til operationsrummet er aldrig lukket. Jeg tror heller ikke at enkelte fatter hvordan man skal tage handsker paa, saa de forbliver sterile (de har i oevrigt kun 1 par paa). De andre udvekslingsstudenter siger, at ved stuegang vasker de aldrig fingre mellem undersoegelser af patienterne, og at man tager udendoerssko med ind i operationsrummet. Jeg gad godt vide om der er stoerre risiko for komplikationer i form af infektioner i forbindelse med operation i Portugal ift. DK!
Onsdag var vi paa brandsaarsafdelingen - "jeg" er blevet til "vi", da jeg paa afdelingen har faaet selskab af en bulgarsk pige. Mere om hende senere! :-S Jeg fik lov at assistere til en operation af en aeldre dame, som havde spildt skoldhed suppe ned af sig. Hun havde 1. og 2. gradsforbraendinger paa ca. 2 procent af kroppen (det er faktisk ganske meget) og hun skulle goeres klar til transplantation af hud til de forbraendte steder et par dage senere. For at vaere sikker paa at man har fjernet alt doedt hud, skal huden bloede. Det sker ved enten vha. skalpel, eller - ved stoerre omraader - med en slags ostehoevl. Jeg fik lov at proeve den helt alene - fedt! Behoever jeg i oevrigt at naevne at kirurgen sang Ronan Keatings: "No Matter What" imens han operedere?!
Efter den operation saa vi en mand, der var blevet forbraendt af at grille med familien. Ergo: Lav ikke mad - det er p*ssefarligt! :)
Jeg kan i oevrigt fortaelle at det er NOGET nemmere at assistere til operationer i Portugal end i DK, da alle er ca. 2 pakker mariekiks hoeje :)
Den bulgarske pige, som jeg er paa afdelingen med, er virkelig daarlig til engelsk. Jeg soerger for at snakke baade laaaangsomt og T Y D E L I G T, men hun bruger saa lang tid paa at taenke over, hvad hun skal sige, at det er svaert at foere en samtale. Og hun er meget genert, saa det er mig, der foerer samtalerne paa hospitalet og den - til tider - lange vej til kantinen efter endt arbejdsdag. Uha, hun er tung at danse med nogen gange!
Hehe, og det bliver absolut ikke bedre af at hendes ja-nikken med hovedet betyder nej paa bulgarsk og omvendt. Der er virkelig god basis for misforstaaelser.
Danske kiruriske afdelinger kunne laere noget af portugisiske og omvendt. Der er alt for stille i danske operationsrum. Nu i dag har vi fx hoert radio hele dagen - det bliver man da i super humoer af. Og arbejdsmiljoeet er noget mere afslappet - det virker som om sygeplejerskerne og laegerne arbejder bedre sammen. I DK har alle medicinere vist vaeret paa en afdeling, hvor saa snart en af parterne har forladt rummet, gaar snakken.
Portugiserne kunne med fordel introduceres til haandsprit og/eller hygiejnekursus. Lydloese mobiltelefoner (evt. endda slukket!?) kunne ogsaa vaeret en fordel.
Det har vaeret 4 dage med fantastisk mange indtryk. Glaeder mig til resten af dagene!
mandag den 3. september 2007
Coimbra
Som man troede at ens rejse ikke kunne blive bedre. (Ved godt at det er ved at blive lamt at hoere om)... Men her i Coimbra er der om mulig endnu bedre end tidligere steder, jeg har rejst. Maaske er jeg blevet bedre til at snakke med folk, men det har virkelig vaeret let at komme ind paa de 28 (!) personer, der ogsaa er i klinik her. Det foeles som om vi har kendt hinanden i flere uger.
Rejsen herop gik fint nok - bussen var faktisk meget laekker og det var nemt at finde et tog, der gik fra Lissabon til Coimbra. Dog var der en unge, der havde vaeret paa McD og faaet sig en lille hund, der kunne spille en meget synkroniseret sang (LICA (!) m.fl. ved hvad jeg taler om). Ret irriterende i laengden - nok egentligt mest fordi der altid er larmende unger, naar jeg koerer i tog. Og alle portugisere EEEEELSKER disse smaa (moeg)-unger - har jeg laest i "Turen Gaar Til" og det passer! Jeg sender dem i hvert fald ingen "naaaarh, hvor er du dog bedaarende!"-agtige blikke! Snarere et vredt et af slagsen, der faktisk oftest virker ;)
Ellers var der masser af plads, selvm jeg ikke helt ved hvad en hel nation af lilleputter skal bruge det til. Og tv i toget - med halvanden times propaganda om togselskabet, hehe. Og naar man naaede til en station, stod der altid, We will arrive on schedule! Men okay - fint at det stod paa engelsk og deres punktlighed lod DSB meget tilbage at oenske.
Min lever er ikke helt saa vild med byen som jeg er. Hver nat har vi vaeret paa cafe eller bar - ikke noget vildt, men hyggeligt som bare pokker. Jeg deler vaerelse med en tysker, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Sengen er alt for kort, jeg sover i oeverste koeje uden gelaender - det skal man lige vaenne sig til. Men hvad goer det? Vi bor mere centralt end nogen af de andre, og det maa siges at vaere en fordel.
Byen er smuk (en stor tak til Ida, i oevrigt). Gamle bygninger og smaa hyggelige stier. Generelt en aeldgammel by, men i ny og meget ungdommelig udsmykning - det er nemlig tydeligt at se og maerke, at Coimbra er en universitetsby. Masser af unge mennesker, selvom det er ferie og hyggelige cafeer, parker og barer alle steder. Og udsigten?! Kom og besoeg Coimbra, hvis I kan!
Saadan kunne jeg blive ved - men maa gaa. Vi skal ud og udforske byen...
Ha' det godt alle sammen
Rejsen herop gik fint nok - bussen var faktisk meget laekker og det var nemt at finde et tog, der gik fra Lissabon til Coimbra. Dog var der en unge, der havde vaeret paa McD og faaet sig en lille hund, der kunne spille en meget synkroniseret sang (LICA (!) m.fl. ved hvad jeg taler om). Ret irriterende i laengden - nok egentligt mest fordi der altid er larmende unger, naar jeg koerer i tog. Og alle portugisere EEEEELSKER disse smaa (moeg)-unger - har jeg laest i "Turen Gaar Til" og det passer! Jeg sender dem i hvert fald ingen "naaaarh, hvor er du dog bedaarende!"-agtige blikke! Snarere et vredt et af slagsen, der faktisk oftest virker ;)
Ellers var der masser af plads, selvm jeg ikke helt ved hvad en hel nation af lilleputter skal bruge det til. Og tv i toget - med halvanden times propaganda om togselskabet, hehe. Og naar man naaede til en station, stod der altid, We will arrive on schedule! Men okay - fint at det stod paa engelsk og deres punktlighed lod DSB meget tilbage at oenske.
Min lever er ikke helt saa vild med byen som jeg er. Hver nat har vi vaeret paa cafe eller bar - ikke noget vildt, men hyggeligt som bare pokker. Jeg deler vaerelse med en tysker, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Sengen er alt for kort, jeg sover i oeverste koeje uden gelaender - det skal man lige vaenne sig til. Men hvad goer det? Vi bor mere centralt end nogen af de andre, og det maa siges at vaere en fordel.
Byen er smuk (en stor tak til Ida, i oevrigt). Gamle bygninger og smaa hyggelige stier. Generelt en aeldgammel by, men i ny og meget ungdommelig udsmykning - det er nemlig tydeligt at se og maerke, at Coimbra er en universitetsby. Masser af unge mennesker, selvom det er ferie og hyggelige cafeer, parker og barer alle steder. Og udsigten?! Kom og besoeg Coimbra, hvis I kan!
Saadan kunne jeg blive ved - men maa gaa. Vi skal ud og udforske byen...
Ha' det godt alle sammen
lørdag den 1. september 2007
Leaving Lagos
De sidste 5 dage har jeg moedt nogen virkelig fede mennesker, haengt ud, festet og slappet af! Jeg er ked af at skulle forlade hostellet og alle de fede mennesker (min lever jubler imidlertid).
Sidste ting: Jeg har laert vaeldig meget Aussie-slang osv. Det klart bedste nye ord er dog tan-tastic. Altsaa tan som i slikke sol og fantastic som i fantastisk (d'oh). Tan-tastic! :)
Adeus Lagos!
Sidste ting: Jeg har laert vaeldig meget Aussie-slang osv. Det klart bedste nye ord er dog tan-tastic. Altsaa tan som i slikke sol og fantastic som i fantastisk (d'oh). Tan-tastic! :)
Adeus Lagos!
Transport er en svaer ting
Jeg har virkelig ikke heldet/hovedet med mig naar det gaelder transport. Sidste gang missede jeg toget, denne gang tropper jeg op paa busstationen i Lagos (i GOD tid) - kun for at faa at vide, at bussen er udsolgt! Nej nej nej nej neeeeeej! Har en aftale med ham, der staar for udvekslingsprogrammet i Coimbra og nu kan jeg foerst vaere der midnat.
Huskeliste til undertegnede:
1) Vaer der i gooood tid
2) Koeb billetten dagen foer!!!
Jeg er virkelig en klump nogen gange...
Huskeliste til undertegnede:
1) Vaer der i gooood tid
2) Koeb billetten dagen foer!!!
Jeg er virkelig en klump nogen gange...
Abonner på:
Indlæg (Atom)
