De sidste dage - lidt forsinket

Er hjemme i DK igen - rart - og skal nu prøve at huske de sidste dage fra Spanien..

Kort sagt :)

• Spanien x mange
• Andorra x 1
• Frankrig x 2

• = 1600 km

Hvorfor bliver man altid så ustyrlig nervøs når man skal nå et fly. Selvom man har sagt til sig selv, at man har RIGELIGT tid (3,5 time til at tage metroen 16 stop og 3,5 time til at finde det rigtige sted i lufthavnen - sådan cirka) har man stadig koldsved og klamme hænder fra man vågner op og til man står ved gaten. Men i hvert fald nåede jeg både lufthavn og en ordentlig morfar i lufthavnen og boardede.
Og så skal det siges, at godt nok er Ryan Air meget, meget billig, men for 40 euro fik jeg altså en tur fra Madrid til Barcelona med fast sæde, ingen reklamer og meget mindre stress. Har da sjældent haft en mere behagelig tur (også fordi den søde, nuttede mand, der sad ved Check-in lod mig få en bræk-ryggen-tung kuffert med!). Flyv med SpanAir. Eneste lille men var en kineser (jeg synes i forvejen lidet godt om den slags mennesker), der var blevet syg og harkede og spyttede, så jeg var ræd for om man havde pådraget sig noget fugleinfluenza.

Det var skønt at se forældrene igen.

DOG: Dagen før finder jeg ud af at jeg flyver ind til Barcelona Airport, og de flyver til Girona! Jamen! Nå, men i hvert fald kommer de og henter mig i en post (!) bil, og vi kører mod et monistery. Fam. Holst Andersen er på tur igen :) Det er dog meget flot - udsigten er fænomenal - og tror mutti er glad for at hun tog med derop, trods alt. Hendes højdeskræk kommer jeg tilbage til senere.

Derefter kører vi til Vic og efter meget lang tids kørsel og leden efter et hotel, finder vi ENDELIG et. Det var regn og faderen var ikke så tilpas med at køre et helt nyt sted i et forfærdeligt regnvejr. Forståeligt nok.

Dagen efter tager vi til Girona og ser en gammel by. Desværre kommer vi ca. 2 min for sent til at se kirken, men vi når da at se et gammelt arabisk bad - fedt, de havde sans for luksus dengang - og gå en tur i byen. Meget hyggelig i øvrigt.

Derefter går turen til Empurés, en gammel romersk OG græsk by anlagt da ruder konge var knægt. Fantastisk udsigt, Asklepion (lægekundskabens gud) og et hyggeligt lille museum og frem for alt: Ruinerne var mere end 10 cm høje. Conimbriga go home! Specielt deres Forum (?) var fedt, man kunne virkelig føle fortidens sus. En fallos på ydermuren var også ganske interessant udsmykning!?

Videre til Salvador Dalís museum i Figueres - havde jo fået en lille forsmag på moderne kunst i Madrid, men dette gav en større forståelse - ikke af Dalís tanker, men omfanget. Han var virkelig en fantastisk kunstner af format og hans fantasi satte ingen grænser! At han selv hvade indrettet dele af museet gjorde det også endnu mere specielt. I øvrigt er det også bare bedre at se på kunst med andre!

Derefter en kort tur på 200 km til Andorra. Planlagt rejsetid 2,5 time i følge GPS'en, dvs. kl. 20. Godt så!

Her følger en officiel undskyldning fra min side: Undskyld mor! Jeg lover at jeg aldrig mere vil gøre nar af din højdeskræk i bjerge! Det gik sådan set meget godt i starten, gode veje, fine forhold og fantastiske udsigter. Men så blev det mørkt og der var ca. 180 km tilbage og snoede veje, som ingen kan forestille sig. Der var sving for hver 300 m eller mindre og jeg kunne følge det hele på GPS'en. Dvs. jeg sad og sagde "skarpt sving til højre", "30 graders sving til venstre", "halv skarpt sving til højre" osv. som en anden rallykørers hjælper mens mor sad og bremsede.. Bagi. Det var dælme ikke særligt skægt. Faderen nød det dog.
Værst var det, da en tyk, tyk tågebanke lagde sig oppe i bjergene (vi var i ca. 1500 meters højde). Damn! Vi kunne måske se 25 meter frem og klokken var 21 og det hele syntes håbløst. Måske også fordi jeg rent faktisk kunne se, at vi stadig var meget langt fra Andorra!

Endelig, endelig nåede vi dog frem - klokken var vist halv 11 - og vi for ned på en restaurant for at få noget i skrutten. Lidt kulrede efter så mange timer med max adrenalin i blodet. Men hvad sker der så?! Super Bock forefindes på baren ved siden af, så efter aftensmad var det ind og få en enkelt. Det er moderens nye favoritøl - nej, jeg er ikke adopteret :)

Turen tilbage til hotellet var ganske munter. Enough said!

Fredag morgen så vi Andorra de Villa, hovedspaden i Andorra og en handelsby for spaniere pga. lavere taxes. Vi så dog kun Hermés, Dolce & Gabbana, Rolex osv., så vi skulle ikke have købt noget denne gang. I stedet gik turen til Spanien igen, og på turen ud af Andorra så vi (og det er virkelig ingen overdrivelse) 70 km. kø for at komme IND i Andorra. Shit mand. Vi undrede os - fandt på virkelig ærgelig måde svaret senere.

Kodac moments en masse! Damn, en flot tur - dels pga. super vejr, dels pga. en meget lang detour, som fik os ledt af en meget smuk vej gennem Aragonien. Blandt andet gennem en kløft, hvor det føltes som vi til sidst ville sidde fast! Frokosten blev gjort på Coimbra-Style med brød, ost, pålæg, oliven og hvad hjertet ellers kan begære. Jeg har seje forældre. Vi spiste dog et sted, der mindede om en losseplads - utroligt at folk kan behandle naturen på den måde. Men hyggeligt var det.

På et tidspunkt bliver bjergbestigningen dog for meget for moderen, men bjergene er også stejle og autoværnet er ikke altid tilstede. So?! What to do?! Vi doper hende! En af fars traquilizers og så var den i vinkel :)

Omkring kl. 18 indledtes jagten på et hotel. Den varede til kl. 10, ja, 4 timer! Alle steder vi gik ind - var det så et lille, snoldet sted in the middle of fucking nowhere eller et kæmpe hotel midt i øhm.. alt - var svaret "completo". Nå. Det viste sig at der var national holliday in Spain. Den største af slagsen og der, hvor ALLE tager på ferie. Så ingen hotelværelser. Virkelig vildt! Vi var begyndt at planlægge overnatningen i bilen, mor på bagsædet og far og jeg på hver sit forsæde, da ideen kom til os: Vi kører sgu til Frankrig! Til h. med Spanien, vi krydser grænser og finder et sovested der!

Vi fandt dog et hyggeligt sted på vejen dertil (dog kun ca. 6 km fra grænsen). Sidste værelse men billigt og aftensmad med i købet. Hvor var det vildt at gå derind og sige "completo?" med mundvigene nede om anklerne og så få afvide, "si si". Damn.

Lørdag ville faderen til Frankrig (2. gang), så sådan blev det. Men - det var nu okay - i hvert fald fantastiske udsigter og det er altid pudsigt at se et skisportssted, Formigal, om sommeren. Derefter til Jaca og en tur i kirken og en kop kaffe på torvet. I blændende sol...

Så gik turen til Monisterio de Juan del Peña - et kloster, der er muret ind i væggen af en klippe. Og som så mange andre ting, vi havde set, lå det højt, højt oppe af en lang, lang, kroget vej. Ikke altid saugeil - og mor blev da også inde i bilen, da far og jeg måtte ud og knipse den fantastiske udsigt. Desværre (for Mutti og Vatti) kom vi ligesom de middagslukkede - igen - og vi måtte nøjes med at se det udefra. Men det var nu også imponerende nok!

Og så må jeg virkelig tage hatten af for de gamle - de er jo purunge indeni! I hvert fald nød de vores picnic i fantastisk vejr midt på en kæmpe græsplæne, omgivet af en masse spaniolere MINDST lige så meget som mig. Virkelig fedt! Som sagt, er ikke adopteret alligevel :)

Jeg har udviklet en sær interesse for gamle kick-ass-borge. Synes virkelig de er seje (tænk bare på the big-ass tower - se Guimaräes, hehe). Så lillepigen ville op og se en borg, der hed Loarre og sådan blev det. At det lå højt, at vejen derop ikke havde skyggen af autoværn på trods af sindssyge sving og mange åndssvage turister, kunne jeg vel teknisk set ikke vide. Men en ting er sikkert, var det fars valg af seværdighed, var han ikke sluppet levende fra den beslutning!

Faktisk endte turen derop med at blive ganske morsom idet vi mindedes mors køretur i Grækenland (HELT oppe ad klippevæggen, i modsatte side af vejen og Johan der antød, at det var på tide at skifte chauffør) - mor og jeg havde i hvert fald tårer i øjnene af grin - sådan som kun Holst Andersen'erne gør det, når noget er vanvittigt skægt.

Borgen var fed - der er masser af billeder fra den, og det er bare så imponerende, hvad man har kunnet bygge for 1000 år siden! Og udsigten - damn! Lidt noget andet end udsigten fra GøteBORG Allé 14, 1.-14d2!

Vi kom helskindet ned, og turen gik så mod Madrid. Det var lørdag, som sagt i weekenden, hvor aller, allerflest spaniolere tog på ferie, så vi var lidt nervøse. Vi besluttede dog bare at køre så langt, vi kunne, mod Madrid og så ellers krydse fingre. Vi ende i en by ca. 2,5 times kørsel fra Madrid og - jo - vi fandt et hotel, og der var mad kl. 21... Fint nok, i øvrigt - men det blev altså indtaget i selskab med en masse pensionister!! :) Der var åbenbart ældretræf, den lørdag - måtte i øvrigt lige passe på faderen, så han ikke forsvandt i mængden. Men moderen følte sig vist ganske ung. Bagefter fik vi en enkelt øl, men så blev der ellers spillet op til dans med forfærdeligt og højt musik, så vi valgt at hit the bed - vi skulle jo også halvtidligt op næste dag.

Søndag - sidste dag på min rejse, ikke til at forstå - kørte vi så mod Madrid. Vi havde semi-god tid, så nåede lige at se mudejar/gotisk bygningsværk i Guadelajar. Meget fint og meget kulturagtigt. Og lige til TP. Så til lufthavnen, aflevere bilen og vente på check-in. Flyet var forsinket, men mødte nogen fra Aalborg i køen ved gaten - meget hyggeligt.

Turen hjem var ganske enkelt fantastisk - en studie i geologi! Der var overhovedet ingen skyer, så vi kunne se sletter, udtørrede floder, gammel havbund og BJERGE! Masser af bjerge - nogen endda med sne på - så bl.a. Mount Blanc. Sad og råbte (!) med faren hele vejen. Fedt at se nogen af de bjerge, som vi kunne huske, vi havde set! Så fantastisk utroligt - virkelig anbefalelsesværdigt (hvis man kan få vejret til at arte sig :). Men så blev det mørkt og skyerne opstod nord for alperne. Og det tog FORFÆRDELIG lang tid, resten af turen. Ville bare HJEM!

Og endelig - Danmark - pivkoldt og kedeligt. Men Danmark, fædrelandet, og det var savnet!

Så mærkeligt at komme hjem igen - sove i egen seng og stå op og være tilbage i det daglige trummerum. Men lækkert at se alle vennerne og få knus og kys (næsten) da man så dem igen. Hvorfor gør vi egentligt ikke altid det :)

Tak, mutti og vatti, for nogle fantastisk hyggelige dage. En forrygende afslutning, som under INGEN omstændigheder kunne have været bedre!

Bloggen er ved at være ved vejs ende - rejsen har været det i over en måned. Får stadig kriller i maven, når jeg mindes den. Tænk engang - så lang tid! Så mange oplevelser, den ene bedre end den foregående! Så meget tid med ren lykke!

AT REJSE ER AT LEVE...

Ultimòs dias in Madrid

Undertegnede er en klaphat! Jeg var overbevist om at jeg skulle se Real Madrid tirsdag d. 7. oktober. Hvorfor f. Real Madrid skulle spille Primera Division en tirsdag, ved jeg ikke og - forresten - findes der INGEN tirsdag d. 7. oktober. Altsaa ingen bold til mig! Det er til at TUDE over! Finder ud af det soendag kl. 18 og kampen er startet kl. 17.00. Pis og lort! Det er total Porto/Academica all over again!

I gaar var jeg i en kaempe park (big-ass..), tror halvdelen af DK kunne klemmes deri - i hvert fald befolkningen. Det var skoent med en afslappende dag, adskillige morfars og glaeder mig til at blive pensioneret, for saa bliver jeg fuglenes allerbedste ven. Det var i hvert fald utroligt underholdende at fodre aender med broed. Saa underholdende at jeg fandt det en smule skraemmende! Eneste minus er at aeldre maend kommenterer mit udseende KONSTANT. Nej - jeg behoever det faktisk ikke, besse, please stop! Og i parken var der en ung mand, der blev VED med at snakke til mig paa spansk, selvom jeg proevede at ignorere ham. Da han roerte mit ben blev det for meget. Helt aerligt! Styr Jer!

Note to self: Farv dit haar SORT som natten og bliv neger foer naeste visit til Madrid.

Jeg har taenkt mig at vaenne tilbage, for jeg har nok ikke givet Madrid en fair chance. Og mangler ogsaa at se kongepaladset indvendigt, et par museer (tog hen til et af dem i dag, men det var fuldstaendigt uoverskueligt! Og naar det ikke er moderne kunst behoever jeg nogen at snakke med!) og saa skal jeg ogsaa proeve tapas. Franskmanden braendte os af den anden dag - total kliché: Han havde moedt en dame... - saa ingen specialiteter til froekenen her.

I stedet blev det til et par oel i kaelderen paa hostellet - moedte en pige fra Vancouver, jeg indtil videre kun har snakket med paa badevaerelset (!). Dog adskillige gange - skaegt - og moedte ogsaa et par brasilianere, dvs. der blev snakket portugisisk, hehe.. Si si, tam bem, aqui, obrigaaada! Og sidst, men ikke mindst, en dansker! En fin aften.

I morgen moedes jeg med Mutti og Vatti. Det bliver godt.

Madrid - by night and day

Kun en uge tilbage foer jeg atter er i DK.
Kun 3 dage til jeg moedes med foraeldrene i Barcelona.

Vildt - glaeder mig til begge dele.

I gaar gik André, en gut fra Tyskland, som jeg bor paa vaerelse med, og jeg rundt omkring i Madrid. Vi saa det tidligere kongepalads, meget imponerende - dog var det bedste haven, der hoerte til - dvs. ikke den, hvor turisterne kommer, men der hvor de "indfoedte" holder til. Vejret var perfekt - tantastic - og det var okay med selskab. DOG skal det siges at jeg er ved at vaere lettere irriteret over at hoere om hans sparen penge, hans kaeresteproblemer og det faktum, at han snakker hele tiden og at det oftest er varm luft, der kommer ud. Og - vigtigst - at han absolut ikke ejer nogen form for humoristisk sans. Saa... I dag flyttede han ud af hostellet og jeg har gaaet rundt alene og nydt det. Har desuden haft total optur paa over Coimbra - ihh, det var vel nok en god tid.

Til Andrés forsvar tog han mig med paa bar fredag, hvor han skulle moedes med en masse tyskere. Det var en okay aften - rart at komme lidt ud. Fik en hel del street credit for mine nyerhvervede tyske vendinger, hehe. Aftenen var langt fra Coimbra-standard, specielt fordi jeg edderbramhulemig maatte slippe 5 euro for en oel. Og ingen Super Bock. Men mindre kan vel ogsaa goere det.

I gaar aftes moedtes vi med hans kammerat fra arbejde, en franskmand, der har boet i Madrid i 4 maaneder. Han var noget mere sympatisk, og gjorde aftenen udholdelig, og saa kendte han nogle gode steder at gaa ud. Jeg skal moedes med dem begge i aften, hvor franskmanden skal vise os et godt sted at spise tapas. Det skal nok blive interessant. Vi skal ogsaa se Real Madrid tirsdag - hvis vi kan faa billetter.

Og har fundet ud af, at jeg i hoej grad er til moderne (spansk) kunst. Paa Museo Nacional Reina Sofia var der Picasso, Dali og en masse andre - og det var faktisk super fedt. Man bliver ret betaget, naar man staar foran et 3 gange 8 meter stort maleri af Picasso - det bliver virkelig "live". Ogsaa DK var repraesenteret ved Asger Jorn - kippede lidt med det danske flag, da jeg saa det. Derefter gik turen til et ugentligt marked med ca. 1 million mennesker og lige saa mange boder. Det var ret skaegt at se folk og fik da ogsaa gjort mig nogle gode handler. Glaed dig, Marie :)

Vejret er skoent - sol og 25 grader, saa jeg vil slentre ned i den lokale mega-park og tage en lille nap.

Livet gaar vist videre

Ihh, det gaar bedre i dag - men ser herrens ud. Kun stort set ikke se ud af mine oejne i morges, hehe. Oh well...

Til alt held er Madrid faktisk en ret fed by. Har gaaet jeg-ved-ikke-hvor-mange kilometer i dag, og synes virkelig om byen. Ikke mindst fordi jeg opdagede at mit hostel ligger lige midt i centrum. Jeg gik mellem to centrale pladser og - hov - det er da egentligt mit hostel. Ret fedt.

Mit hostel, apropos, er superfedt. Det er fra det 18. aarhundrede og har kaelder med bar og en masse andet gejl. Tror ikke folk er helt saa imoedekommende som i Lagos, men det kan muuuligvis ogsaa have noget med min mindre depression i gaar. Der er livemusik i aften - saa mon ikke man skal ned og have sig en spansk oel eller to.

Forresten - har jeg skrevet at Max, Ines, Alex, Sarah, Julie og jeg skal moedes i Prag 2. weekend i november? GLAEDER MIG!

Anyways, maven knurrer og undertegnede maa videre...

Bis gleich!

And it does get better!

Hvordan fa'en kan det vaere, at alt bare bliver bedre og bedre paa denne rejse?! Det er ikke til at forstaa.

Soendag tog Ines, Max og Anto (fra Italien - Sardinien - ikke meget mere end 2 pakker mariekiks hoej, men en kanon person) til Porto. Det var ikke sjovt at sige farvel til hende.

Det var 3. gang i Porto for mit vedkommende og 2. gang for de andres. Ville ikke have noget imod, hvis der blev en 4., 5., eller for den sags skyld 6. gang. Er helt forelsket i den by.

Efter en lille nap paa hotellet - virkeligt laekkert i oevrigt - saa paa prislisten, at det var 200 euro pr. nat. Dog havde vi booket online og kun betalt 45 euro i alt. Det maa siges at vaere ok. Da Ines saa prisen skyndte hun sig dog ned for at betale! Derefter drab af toemmermaend med fedt og salt og saa en skoen gaatur ned til flodbreden, hvor vi koebte et par flasker portvin og noed solnedgang og den fantastiske udsigt. Et par Super Bock blev det ogsaa til - stemning endte med at blive ganske munter. Vi moedtes med Marcus (en saering fra Tyskland/en anden planet) og Doreen og hendes mor (ogsaa fra Tyskland). Og saa var der noget med en kat/die Katze?

Mandag tog Ines hjem - rigtig trist - savner hende. Vi var roomies i en hel maaned, havde samme smag for Super Bock, mange gode snakke, og delte mange tosta mistas osv. Jeg var maaske lidt aengstelig for at rejse i 3 dage med Max, som jeg - trods alt - ikke kendte saa godt. Men blev gjort til skamme - det var virkelig 3 gode dage. Har aldrig, aldrig grinet saa meget - men vil ikke engang proeve at forklare hvorfor - man skulle have vaeret der! Jeg kan kun give et par eksempler (undskylder paa forhaand, det er vist mest for min egen skyld):

Rausgehen! Schnell! That`s a big ass boat/tower. Sau-alles. Gotische Arkaden. Jeg snakker meget godt dansk - med svensk accent. Diverse skilte. Dom Afonso Henriques liv. Sok-indkoeb paa portugisisk. Skide tyskere.

Derudover kan man sige:
Hvorhen? Derhen! Denne vej? Hvordan gaar det? Nu maa du simpelthen slappe af. Come on. Du er ikke serioes. Er du okay? Skal vi tage den her metroline? Hvad vil du helst? Jeg taenkte paa at gaa derhen og saa derhen. Nej nej, det er fint! Undskyld. Det goer ikke noget! ... og meget andet med foelgende vendinger:
Ajo, si si, tam bem, muito bem/bom, aqui, desculpe, denaaada, obrigada.

Ovenstaaende meget internt, men ufatteligt sjovt.

Mandag Guimaráes, en hyggelig by med en fin gammel bydel (og bymur! :). Og saa en kick-ass borg, med super udsigt og viel Spass. Og ufatteligt mange aekle kirker - no no no no no no no, aldrig kombinere blinkende lyskaeder og jesusfigurer! Om aftenen tog vi i biografen og saa The Bourne Ultimatum - en fed film, men blev godt nok forskraekket hist og her. En enkelt gang saa meget, at jeg floej op af stolen og de bagerste raekker grinede af mig! Tror ogsaa jeg forskraekkede Max :) Og da Julia Stiles blev raedselsslagen blev jeg det ogsaa!

Da filmen var færdig og jeg begynder at tage overtøjet på og gøre mig klar, bliver Max siddende.. Ergo: Jeg sætter mig også i sædet og begynder at se rulletekster. Da vi så har gjort det i 10 min, og jeg efterhånden er ved at blive godt gal (læs: skidehamrende irriteret) - "oh my God, what a freak" - spørger jeg om han vil se noget, og de viser sig at han troede, at JEG gerne ville se noget specielt ved rulleteksterne. 10 minutter af vores liv SPILDT! Og der sad et kærestepar på bagerste række, som var godt sure over at vi blev siddende i salen - i hvert fald fik vi nogen øjne, da vi mødte dem uden for. Sorry 'bout that!

Tirsdag var planen at tage til Viana Do Castelo, men pga. oplaesning og oversaettelse (af Max) af Turen gaar til Portugal (!!!) missede vi den station, hvor vi skulle skifte! Naa! Men saa tog vi da bare til Braga i stedet for - byen med de 30 kirker. Umiddelbart ikke tiltalende for undertegnede pga. tidligere overeksponering af tyske kirker, men det var faktisk ret sjovt. Mest fordi vi var en smule sarkastiske og "blinkende lyskaede"-fanomenet fortsatte. 2 timer i Braga var perfekt, og derefter tog vi til Viana do Castelo.

Det var igen rigtigt hyggeligt og en smuk udsigt fra valfartskirken/die Walfarhtskirche. Og Portugals smukkeste Praça de Republica.. 3. gang i hvert fald! Da var det nemlig i selskab med en flaske vinho verde (groenvin), broed, oest og salami. Og smukt lys, helt ubeskriveligt. Og selvfoelgelig de kvindelige stenfigurer - Erlebnisvoll!

Togturen hjem gik med at snakke om sangen "Heute hier, Morgen dort" (a la Kvinde Min paa tysk), som jeg kunne bedre end Max, hehe, og snakke om hvor skraemmende det er at skulle virke som laege. Og saa fandt vi en bar, efter at have spurgt to politibetjente - pinligt - med ordentlige oel. Ikke 0,2 eller 0,3 cl, men en god, gedin halv liter. Og Super Bock, selvfoelgelig. Fik et par stykker af dem og en enkelt slippery nipple (Sambuca og Baileys) og saa var den der! Saugeil abend - er bare ked af at undertegnede gik kold for tidligt.

Moedte et par islaendinge og fik snakket dansk (!) og har faktisk aftalt at moedes med dem i Madrid i morgen. De skal spille en koncert, og sagde at vi kunne moedes derefter og gaa ud sammen. Skaegt! Derudover kom vinderkommentaren fra undertegnede onsdag morgen, hvor jeg reflekterede lidt over nattens udskejelser: Don't remember much of the walk home. Hvorefter Max sagde: Ehm.. We took a cab. :) Jamen!

En sidekommentar: I Portugal findes der 2 slags mennesker, virkeligt, virkeligt soede mennesker og saa roevhuller. Der er LANGT flere af foerste slags, og en teori er, at roevhullerne bare hader deres jobs. Eller er kvindelige studerende bosat paa hostel med udvekslingsstuderende. Men hvor er det fedt med en nation med saa mennesker, der proever at hjaelpe en saa meget, de kan og er saa gaestfrie. They go out of their way!

Onsdag, sidste dag, SUK, besluttede vi at blive i Porto. Foerst skulle vi finde mit hostel - det viste sig at jeg havde booket SEPTEMBER 3rd i stedet for OCTOBER 3rd. Damn! Heldigvis havde de plads alligevel, og det var et virkelig fedt hostel. Totalt god karma der og saa kunne vi deltage i aftenens dinner - traditionel portugisisk mad og roedvin ad libitum. Perfekt afslutning.

Vi gik en tur, fandt en park med skoen udsigt og reflekterede lidt over sidste maaned. Paa en café taet paa hostellet skrev vi alle de skoere/sindssyge kommentarer og skaegge episoder ned, og fortsatte diskussionen ved aftensmaden, som i oevrigt var super god. Krydderier!? Hvad er det? Har i en maaned kun faaet kantinemad, saa der blev sat pris paa hvad det end var, de havde puttet i maden.

Og - sidst men ikke mindst - en fadoel, Tyskland/Danmark style (0,5L) men fantastisk portugisisk, nemlig Super Bock! Ej, hvor var det haardt at sige farvel - dels fordi vi havde haft nogen super dage efter Coimbra, men ogsaa fordi Max var mit sidste link til Coimbra og hele sidste fantastiske maaned.

I dag gik turen saa til Madrid - en frygtelig dag. Jeg er helt tom indeni, har haft ondt i maven konstant og har graedt diverse steder i Porto og Madrid. Og er alene. Men har ogsaa smilet over hele femoeren, grint spontant og foelt mig meget, meget heldig i dag. Har aldrig troet at det skulle vaere saa svaert at sige farvel til nogen, man kun har vaeret sammen med i en maaned.. Men saadan er det vel, naar man har aldrig har haft det bedre.

Vil sove nu og i morgen ser alt meget lysere ud! Og hvis trenden fortsaetter, altsaa at rejsen bliver bedre og bedre, ja, saa bliver morgendagens blog at jeg har vundet en million, dater Raul fra Real Madrid og spiste aftensmad i kongepaladset!

Huha - Goodbyes are sauätzend!

Sidste weekend i Coimbra - super fedt.

Torsdag var sidste dag paa hospitalet, ret trist at sige farvel til alle sammen - men tror de blev ret glade for "gaven". Vi havde skrevet "farvel, tak for denne gang osv." paa portugisisk, engelsk, bulgarsk og dansk! Og saa var der billeder bagpaa. Favoritbilledet er, hvor man faktisk kan se patienten ligge i narkose i bunden af billeder. Ikke godt!

Det har vaeret en fantastisk maaned med soede mennesker og til tider utroligt interessante operationer. Dog skal det siges, at jeg er kommet ud over "ihh, hvor er det spaendende, naar du syr"-stadiet... Selvfoelgelig kunne jeg godt taenkte mig at have assisteret noget mere, men oh well.. Maaske naeste gang ;)

Skal jeg vaere plastickirurg? Nej. Skal jeg paa exchange igen? Ja.

Resten af torsdagen gik med at se mediciner-russerne klare en Peddybar (det der med aegget og mange, mange oel og drinks). Det var ret skaegt - vi havde en light-udgave med 5 barer, hvor de havde 8 og mange agua dentes (burning water) - det vaerste omgang sprut, jeg NOGENSINDE har smagt. Det skal siges at det vindende hold, der bestod af Miguel og Pedros venner, hverken husker at have endt Peddybaren eller hvor meget, de havde drukket. Da alt blev skrevet ned, viste det sig, at de havde - udover hvad de skulle drikke i de 8 barer - drukket 16 shot af burning water HVER. Og en enkelt endte paa skadestuen. Damn!

Uden for en af barerne havde 2 "hold" samlet sig. Nr. 1 var ingenioerne og nr. 2 bestod af jurastuderende. Og saa gik kampen ellers igang. Vi forstod ikke meget, men der blev sunget KNAPT saa paene ting om det andet hold. "7-8-9 - Jeres mor arbejder paa bordel" var i den mere stuerene ende af skalaen!! De vaerste ville Miguel og Pedro ikke oversaette! Det var meget skaegt, tror de raabte af hinanden knapt en halv time, foer et af holdene sagde "farvel og tak - I vandt (eller vi skal videre)". Der var ikke optraek til slagsmaal (tror jeg), men ret intenst var det alligevel.

Aftenen var som saa mange andre - kantinen, Red Chairs, og fest hos farmaceuterne. Hyggelig aften, billige oel og god musik (indtil kl. 3). Derefter techno, saa vi takkede af og sagde godnat.

Fredag tog Max, Ines og jeg i shoppingcenteret og moedtes om aftenen i kantinen med resten af banden. Menuen var goodbyes. Aldrig rart.

Loerdag var der daarligt vejr og rent faktisk koldt (for foerste gang i hele september), saa i stedet for at tage til stranden tog Max, Ines og jeg til Dochas efter at have koebt broed, ost, paalaeg og div. frugter - vi fandt et bord helt nede ved floden og det var saugeil (som i super fedt - ikke supergeil i Langt fra Las Vegas). Derefter Red Chairs, hvor bartenderen hilste paent paa os, da han moedte ind - hehe - man skal holde sig gode venner med serveringspersonalet!

Loerdag aften spiste vi paa italiensk restaurant, saa Red Chairs. Miguel og Pedro joinede os, og vi moedtes med et par af deres venner (de saa stadig ret smadrede ud efter Peddybaren!). Jeg var i mit es og fortsatte med sidstnaevnte til flere barer, da de andre ville hjem. Super trist at sige farvel til italienerne - cazzo!

Soendag morgen regnede det - Coimbra graed fordi vi skulle afsted.

Damn, det var saa det. Mine oejne er fulde af taarer, men min mund smiler! Fantastisk maaned!