mandag den 18. august 2008

Indians game osv.

Fredag aften skulle vi ud og se Cleveland Indians game - helt vildt fedt fordi jeg aldrig har set en baseballkamp før. Hele familien skulle afsted - kun Oliver og Maddie blev hjemme, så jeg fik også mødt Jennifer og hendes kæreste, Jeffrey.

Vi startede naturligvis i Dollar General, hvor der blev købt snacks, der i øvrigt er fantastisk billige! Selvfølgelig skulle vi have 10 forskellige slags, og derudover peanuts og chips. Jamen! Det får vi da ikke spist! Det fik vi heller ikke, men sørme om der ikke blev gjort et godt indhug.

Deres stadium er kæmpestort. Virkelig kæmpestort. Jeg har ikke været i parken, meeen, 75000 fylder meget! Vi startede med nationalhymnen - selvfølgelig - så fedt at se alle stå med hånden over brystet til hele sangen.. Jeps, der er billeder. Kampen var lidt kedelig i starten, baseball er et meget langtrukkent spil, men så kom Indians foran og stemningen blev meget bedre. Højdepunket var Hang On Sloppy, hvor man midt i omkvædet skråler O... H... I... O..., mens man gør fagter for at vise bogstaverne med arme/krop. Fedt, fedt. Det gode ved USA er deres patriotisme. Naivt, måske, overdrevet, ja, men jeg elsker den fællesskabsfølelse, man får.

Anyways, the Indians vandt kampen, og fyrværkeriet bagefter var fantastisk. Men før dette, fulgte vi Michael Phelps' forsøg på den 6. eller 7. guldmedalje ved OL (det er svært at holde styr på dem ;). Det var i butterfly - jeg mener faktisk at han kun vandt med 1/100 sekund, og stemningen på stadium var bare fantastisk.. Så rørende at han bare er så meget bedre end alle andre!

Efter kampen tog Jenn, Jeff, Amy, Jason og jeg på bar - eller dvs. vi prøvede at finde en gratis parkeringsplads fordi Jenn er temmelig nærig.. Så det gik der 30 min med :) Forresten, så mente Andy og Shelley ikke at det med øl og barer var noget for mig, fordi, som de sagde: She's not a drinking type of girl. Nej, no ska' do satme ha' tak!

Det var meget skægt, men Amy og Jeff skulle arbejde kl. 7 næste dag, så vi var allerede på vej hjem igen kl. 00.30. Skægt som søstrene er forskellige: Katie er meget, meget overvægtig, og tydeligvis dybt forkælet og doven, Jennifer er virkelig en pæn pige, skæg og outgoing, Sarah virker overlegen, har 3 børn under 3, har en kæreste, Ben, som hun skændes med hver dag. Og Amy er kold. Sidstnævnte er nok den, jeg synes mindst om. Hun er egoistisk. Hun har inviteret mig med til det lokale enorme marked kun fordi jeg kunne hjælpe med at passe Sarahs børn. Jeg tror egentlig ikke hun gider mig. Uha, dette er nok et fortegnet billede af søstrene, men min blog, min mening.

En væsentlig ting er forandret hos the Suvars: De har ikke længere grise. "De er der kun for opdragelsens skyld", har Andy sagt til far. Godt så. De mener åbenbart at Katie ikke længere kan opdrages på - hun er 18 og bor som den eneste stadig hjemme - så grisene røg. Ingen savner dem, allerhøjest Andy. Måske også Shelley - så har hun ikke nogen at fare løs på (som ikke sladrer/får blå mærker). Nå, men anyways, ingen grise, ingen tidligt op om morgenen. DVS: SOVE LÆNGE! Åh, fantastisk. Jeg har prøvet at stå op kl. 08.30, for at se håndboldherrerne, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

En ting er så tilgængæld nøjagtig som den var dengang: De snakker bare så grimt til hinanden, og hvis en af søstrene ikke er der, får hun en ordentlig omgang. Bitch, cry baby, annoying osv. Det kan godt blive belastende i længden - de siger aldrig noget godt om hinanden!

0 kommentarer: