Hell yeah! She's back!
Jeg er tilbage i USA, nærmere betegnet en lille flække i det nordlige Ohio, New London.
Jeg ankom sent torsdag - efter en sindssyg dag: Startede med at vi kom for sent fordi dansk punktlighed (ja, læs: punktlighed fra undertegnede) åbenbart ikke liiige var sagen for mine venner fra Libanon og Indien. Og så selvfølgelig gutten fra Jamaica, der skulle køre os til lufthavnen tidligt torsdag aften. Nå, men 1 time og 25 minutter før vi skulle lette, ankommer vi til lufthavnen. Jeg vælger den forkerte kø (selvfølgelig), køen til security er nådesløs, så det ender med at vi må spurte ned til vores gate, da vi ikke har fået et sæde endnu. Gæt om det var i den modsatte ende af lufthavnen? Men rart at bevæge sig igen, selvom de mange måltider med buffet kunne mærkes bagpå.
I Miami var mit fly heldigvis forsinket, ellers havde jeg absolut ikke nået det. Og så.. Endelig: OHIO! CLEVELAND! Yahiii! I lufthavnen blev jeg mødt af Andy og Katie og en lille fyr.. En lille fyr?!?! Hvis var det?
Hm.. det var så Sarah's: og der var to børn mere!! Wyatt, Madeline og Oliver. Og de var 3 år, 20 mdr. og 8 mdr.! Pyha - men de var søde, og velopdragne.. Ja, ja.. Vent og se, sagde Andy :)
Ellers kom Amy, Jason, Sarah og Shelley. Sidstnævnte var PMS - hehe, noget jeg har fortrænget siden 2001. Ellers er hun bare blevet hys hele tiden. I hvert fald gav hun Katie et ordentligt fur fordi Katie ville hjælpe hende i køkkenet.
Hjemme ved Suvars havde de bygget over 100 km2 til: En kæmpe garage til deres endnu mere kæmpe biler og en 50 km2 stor udbygning til køkkenet. Vel et slags køkkenalrum. Ellers var alt som det plejer: Rodet, rodet og rodet!
En lang dag kom til en ende, så i seng med mig!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar