Som sådan har alt fungeret perfekt (bortset fra sparsomme oplysninger om socialt program, men det er vist ikke det vigtigste), dog har internettet været en saga blot. Irriterende, og så alligevel rart. Men det betyder i hvert fald at jeg sidder på en altan og kigger ud over bjerge og skriver min blog ”offline” og ikke inde i en lukket, stresset rum sammen med 50 andre. No internet – deux point.
Det er GAens sidste dag, og jeg pjækker fra min standing committee session. Dels fordi det, som bliver fremlagt nu vil komme ud på referatet og dels fordi vi skal have ”joint session” (det er ikke noget med rusmidler, høhø.. suk) med SCOPE og sidste gang var det simpelthen kaotisk og dårligt planlagt osv. osv. osv. Og jeg har givet en præsentation i dag, som klappede. Sidste og vist nok vigtigste punkt: Pæn promille i går.
De kloge siger at ens første GA er den bedste, og de har de nok ret i. I hvert fald har jeg ikke få så meget ud af det, som jeg har håbet. Eller sagt på en anden måde, hvor har der dog været meget spild af tid. Det er rigtig frustrerende, når andre mener at de kan arrangere fx et møde for alle i Europa og så have den lammeste attitude og præstere en planlægning eller mangel på samme. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Og vores standing committee sessions, som har været SÅ dårligt planlagt, gået over tid, manglet oplæg til Small Working Groups etc. etc. etc. Kom lad os brokke os!
Når det så er sagt, så kommer jeg hjem fra GA med mange gode ting:
Jeg har lånt en handbook fra Canada, som jeg skal redigere i og give til mine LOREs (undersåtter ;).
Jeg har fået træning i Time Management, som jeg tror, jeg vil få meget ud af. Jeg har jo et par ting jeg skal indimellem.
Jeg har besluttet mig for at blive træner i IFMSA, dvs. jeg skal på TNT (Training New Trainers) i England i april, og dermed kan jeg holde træninger på Jamaica. Det bliver sindssygt udfordrende, men jeg er blevet opfordret til det, så jeg håber at kunne stå distancen
I øvrigt skal jeg til SRT (Sub Regional Training) i Slovenien i april, hvor de har træninger klar til SCORE/SCOPE. Det bliver rigtig godt!
Derudover havde vi en super SWG i går, hvor vi kom op med en masse gode ting – bl.a. hvordan man kunne lette tilværelsen for LOREs
POI (Point Of Information): IFMSA kan godt lide forkortelser! :)
I går fortalte en pige fra Tjekkiet om en udveksling med Rumænien, hvor de fokuserede på TB (tuberkulose) – fordi det er en voksende trussel mod førstnævnte land. Jeg tænker på at gøre det samme her – fordi der er rigtig mange, som er interesserede i infektionsmedicin (og dermed er det svært at komme ind på det speciale). Infektionsmedicinere er alle dem, der har en ”red-en-neger” i maven, groft sagt. Men vis mig en infektionsmediciner, som ikke har været ude med PIT, MSF, MS osv. og jeg giver en undskyldning i Århus Onsdag.
Nå, men jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis skal være TB, men måske noget andet – men hvad? I hvert fald bliver det tidligst i 2009.
Desuden er jeg i OC til FINO-mødet i november. Forvirret? OC = Organizing Committee og FINO = sammenslutning af nordiske lande i IFMSA. FINO-mødet bliver holdt i Kalundborg, og jeg skal – sammen med vores NEO (National Exchange Officer) – stå for exchange sessions. Det bliver vildt fedt også, og lærerigt forhåbentligt.
Egentligt har jeg vel fået ret meget ud af dette møde. :)
Og så vil jeg gerne understrege hvor fantastisk det er at gå rundt blandt 600 glade mennesker, der smiler og siger ”hej” hver gang man møder dem. Og se ildsjælene gløde med intensitet. Det er vildt inspirerende og kan ikke opleves andre steder!
Jeg har også taget mit ansvar til mig: Da jeg er erfaren udbryder jeg gerne i mere eller mindre fornuftige forklaringer, når folk stiller mig spørgsmål – både i delegationen og i SCORE. Det er vildt fedt når folk lytter, selvom man ved man er få tynd is. Næsten ligesom at være tutor igen ;)
Desuden har jeg prøvet at være aktiv i alle de sessions, SWGs, trainings, jeg har været med til. Hold da kæft, jeg har fået sagt noget bras engang i mellem, men jeg har bidraget til, at andre mindre erfarne GA-gangere har følt, de var i en slags safe-zone. :)
Desuden har jeg snakket portugisisk igen (un poco) og hilst på en fyr fra Coimbra. FANTASTISK – portugiserne er mine yndlingspersoner, og så kunne de vist godt lide at jeg SKAMROSTE deres land, hehe. Et par genstande tog dog enhver sans for ”nu-er-det-vist-nok-Lene” væk, så den fik alt, hvad den overhovedet kunne tage. But I really love Portugal! :)
Apropos alkoholen, så har jeg stort set ikke indtaget nogen form for alkohol – kun i går og til National Food and Drinking Party gik det bersærk – sidstnævnte kort fortalt: Fri bar fra hele verden. Med til historien hører at jeg har været temmelig syg mht. mavsen (som ALLE andre i den danske delegation). Det sjove er, at medicinstuderende har no limits what so ever, så der er blevet snakket flittigt om hyppighed, udseende, lugt og andre ting, som almindelige mennesker nok ikke ville diskutere offentligt. Værst gik det til ved en NMO hour (National Member Organisation), hvor vi gik afsides på skift – en enkelt ”high five” blev det vist til på vej hhv. til og fra toilettet. :) Men det tager kræfter, og så orker man ikke at forcere promillestigen.
Farmakologi? Enough said.
Og – måske allervigtigst – så har jeg, ene kvinde, udredt den diplomatiske krise med Sudan. Eller dvs. ved føromtalte National Food and Drinking Party har jeg snakket et alvorsord med en sudaneser og forsøgt at forklare ham, at jeg faktisk var en meget flink person, der ikke var nogen grund til at hade. Og at måske var hele humlen (høhø), at vi nok aldrig blev enige, men skulle respektere vores forskellighed. Lomme(lærke)filosofi på absolut højeste plan. Anders, du kan takke mig senere!
