Lenes Verden

Tingene er ikke altid som de ser ud til...

2008-08-30T15:25:00.000-07:00

Jeg har ondt af Sarah. Set udefra har hun det svært: 24 år gammel, 3 børn under 3 år og har to jobs for at få økonomien til at løbe rundt. Nuvel, at få tre børn er vel hendes eget valg, og jeg ved ikke helt, hvorfor hun valgte at få børnene med så kort mellemrum. Måske fordi hun i så fald kunne ”få det overstået”, så hun kunne begynde i skole igen.

Anyways, hendes bekymringer slutter ikke der! Ben, hendes mand er rent ud sagt en nar. Jeg bliver så rasende, når jeg tænker på ham. Og det han gør imod Sarah. Han er simpelthen det mest egoistiske, lede væsen, jeg har mødt!

Jeg har ikke snakket med Sarah om det, nej, nej. Faktisk har jeg kun snakket med Jenn og Kate om det – men da jeg gav et lille hint om, hvad jeg egentlig syntes om Ben, så blev der åbnet for sluserne.

Det viser sig, at Sarah i realiteten er enlig mor. Ben gør intet for at hjælpe. INTET! Før Sarah skal arbejde, tager hun alle tre børn op – alene – mens han ligger og feder den i sengen. Snakken faldt på emnet den aften, hvor hele familien var samlet til mine hakkedrenge med bløde løg, og Sarah sagde: ”Ja, du sover jo også bare videre om morgenen”. Ben svarede: ”Shut your f* mouth, how long do I lay in bed? How long, Sarah?”. Alle stirrede bare på ham – hallo mester! Det er jo ikke et spørgsmål om at du kun får 20 min ekstra end Sarah, og at du har, åhh, så meget mere brug for at sove (det var godt nok heller ikke dig, der var oppe og give Oliver flaske kl. 02). Men... det faktum at du ikke hjælper til!

Desuden har de ikke en van til 6-7 personer. De har en truck. Fordi Ben ville have en smart truck. Og ifølge Jenn, så betaler de 500 dollars af på den pr. måned – mere end Jenn og Jeff betaler i husleje. For et hus, vel at mærke. Hermed fås grunden til, at Sarah skal arbejde to forskellige steder - over 50 timer om ugen, vil jeg tro. Vi var desuden ude at spise i søndags, og Ben gør intet for at hjælpe børnene. Shelley har Maddie, og Sarah sørger for at Oliver og Wyatt spiser. Ben lader kun allernådigst sit blik vandre over børnene, hvis de ikke opfører sig ordentligt og træder i karakter. Hvilken karakter. Du skal jo ikke kun skælde børnene ud eller true dem med tæsk (.. vel mest for at vise os andre, at han er bossen i den familie). Han prøvede at lege med Oliver, men tog ham ned, da Oliver blev ”for kedelig”. Det virkede bare så falskt!

Han snakker så grimt til hende – kalder hende det ene og det andet. Og kalder børnene det ene og det andet. Andy og Shelley, derimod, slikker han i r*ven – lige så meget som for 7 år siden. De er klar over det, ingen tvivl om det. Men pinligt, det er det! Hold dog op, og opfør dig ordentligt!

Ifølge både Katie og Jenn tog Andy og Shelley en snak med Sarah før hun og Ben blev gift: De ville sikre sig at hun virkelig ville giftes med ham. Det ville hun... Nå, ja, men der var vist noget med, at Sarah ikke just var Andys favorit, og at en jernkæde sagtens kunne bruges, når grisene ikke bidrog sufficient til opdragelsen. Ej, pjat – sådan noget har da ingen indflydelse på ofrene senere i livet. Eller hvad?

Men Ben er en verdensmand – turer hver weekend, siges det. Han blev totalt mopset i går fordi 1) Sarah ikke ville tage Oliver over til Jenns hus, fordi det lå modsat hendes arbejde og Ben ville køre forbi Jenns hus kort tid efter (Sarah havde selvfølgelig skiftet ble og gjort ham klar til afgang inden hun mødte på arbejde kl. 07 – Ben har i øvrigt ferie for tiden) og 2) Fordi Jennifer ikke ville stå ud af sengen kl. 07 og hente Oliver. Verdensmand, verdensmand!

Ikke nok med det – Sarah burde og ville sikkert forlade ham, men det lader sig ikke gøre. Af økonomiske årsager – Ben ville uden tvivl få børnene, dels fordi han er uddannet og tjener penge, dels fordi hans mor har økonomien (og hadet til Sarah) til at kunne garantere for børnenes fremtid.

Så hvad gør Sarah? Finder sig i det, og lader børnene køre deres eget show. Jeg mener, de er søde og sådan, men meget forkælede og jeg har sjældent set en 3-årig, der prøver så mange grænser af.

Gad vide om han savner sin far?

Fantastiske onsdag og health care helvede

2008-08-30T15:13:00.000-07:00

Mandag er Rotary-tid i New London, og da både Andy eller Shelley havde andre planer, tog Katie med. Det var samme sted som sidst – i kælderen af en kirke. Og maden var den samme, barbecue pork, dvs. svinekød i barbecuesovs på hvidt brød med chips til. Hehe, jeg gad nok vide, hvad nogen af de finere ganer i Brønderslevs Rotary klub havde sagt til den omgang. Eller far, for den sags skyld.

Der var nærmest kun velkendte ansigter, utroligt efter så mange år. Hyggelig og god stemning og op på talerstolen med mig! På med RPS (Rotary Plastic Smile), takke mrs. C fordi hun tog mig med i bønnen før vi spiste, takke igen fordi jeg måtte være udvekslingsstudent hos dem og deres hjælp, sige at det var en fantastisk og kæmpe oplevelse. Fortælle lidt om, at jeg tog 3 års high school, og nu er på mit 4. år på medicinstudiet, sige at jeg skulle hilse fra mine forældre og sige mange, mange tak for den enestående chance for at være udvekslingsstudent og bare sige tak endnu engang. Du havde været stolt af din datter, Mutti! Anyhow – Dr. Harwood spurgte bagefter til uddannelsessystemet i Danmark, og efter at have fundet ud af, at jeg ikke var helt novice, spurgte han om jeg havde lyst til at se hospitalet i Norwalk. JA, for katten!

Så onsdag tog jeg bilen til Norwalk, og havde fornøjelsen af Dr. Norwalk de første par timer. Han er praktiserende læge i New London, og familien Suvar var bestemt ikke fans af ham! Jeg prøvede at være objektiv, men Vorherre bevares!? Hans ”bedside manners” var frygtelige – han talte ned til patienten, lyttede ikke til dem, og sidste patient var hans beskeder: ” Hej, hvordan går det, jeg får en specialist til at se på dine tests, så ser vi om vi kan udskrive dig i aften”. Og sådan tjente han 50 dollars. Men det er vel mere systemet, det er galt med.

Det skal siges, at praktiserende læger kan følge deres patienter ind på hospitalerne. Hvorfor ved jeg ikke – han sagde at han var old-fashioned. Come on!?

I USA bliver lægerne betalt direkte af forsikringsselskaberne, og det betyder altså at jo flere test, man kan køre patienterne igennem, jo flere penge ryger ned i fars pung. I sidste ende betaler patienterne for det.

Sidehistorie 1:
Andy fik nyresten sidste år – måtte på hospitalet pga. kraftige smerter. Resultat: Andys health insurance gik op. OG: Shelley gik også op – fra 600 til 900 dollars pr. måned, selvom hun og Andy har forskellige forsikringer (dog hos samme firma). Og 300 dollars er mange penge midt i en hård, økonomisk nedgang i USA, skal jeg hilse at sige.

Sidehistorie 2:
Jeg stod på McD og tog et billede af priserne – en BigMac menu koster 20 kr. En fremmed mand spørger om jeg er på arbejde – jeg svarer nej, og vi kommer i snak. Straks falder snakken om jobs, der forsvinder, tvangsauktioner, folks problemer med at betale health insurance osv. Det må være slemt, når man i den grad har brug at fortælle det til komplet fremmede folk.

Anyways – jeg var bestemt ikke imponeret af Dr. Harwood – en fantastisk gjorde han dog: Introducerede mig til Dr. Karnik. En lille bitte mand fra Indien, og lige så sød som dagen er lang. Dr. Karnik er cardiolog, og tilhænger af den europæiske måde at praktisere medicin på. Den har 3 faser: Spørg og lyt, undersøg patienten og brug så de små grå. Og ordiner tests, hvis det er nødvendigt. Den amerikanske version ville være: Se patienten, ordiner tests, analyser resultaterne. Eksempel: En generel manuel undersøgelse af kroppen koster 150 dollars. EKG, ultralyd af hjertet og blodprøver: 1500 dollars.

Og derudover bliver lægerne betalt efter hvor mange piller, de kan prakke patienterne på. Sindssygt system. Vores fineste opgave er at gøre os selv arbejdsløse - og det er bare ikke foreneligt med samtidig at skulle tjene penge på arbejdet.

Nå.. Det tager jo helt overhånd, det her.

Dr. Karnik var den sødeste mand, og helt vildt glad for at se mig – han mente at han ville lære meget af ham. Nå, nå. Og jeg fulgte med ind til patienterne, hvor jeg fik lov til at lytte, undersøge og blev quizzet i alt muligt. Alt gik ikke lige godt, men han var bare så positiv og havde tålmodighed. Jeg tror ikke, der var nogen patienter, som han ikke enten tog piller fra, eller gav dem noget billigere. Ifølge ham er 20 procent af de patienter, der er i behandling for forhøjet blodtryk, velmedicinerede. Altså at de har 130/80, som der anbefales. En gut kom ind – hyggelig fyr, men også nervøs. Han havde 180/110 – alt, alt for højt. Lægen spurgte mig, hvad jeg syntes vi skulle gøre.. Hjertets pumpefunktion var nedsat så meget, den kunne, så det eneste var – populært sagt – at fjerne væske fra systemet, så trykket blev mindre (at jeg svarede Loop-diuretika i stedet for Thiazid-diuretika vælger jeg at springe op og falde ned på). Men helt utroligt at den alment praktiserende læge ikke har ordineret dette!

Kæmpefejl.

Noget helt andet: Jeg har gået og frygtet klinikken i Silkeborg lidt, har i hvert fald haft mareridt så tidligt som først i juli. Men det er anderledes nu – glæder mig til at prøve den anden side af marerids-studiet. Det troede jeg ikke var muligt..

En fantastisk spændende dag – og nu skal jeg være kardiolog.

Den nye epidemi...

2008-08-19T15:05:00.000-07:00

OMG: Der er godt nok mange fede mennesker herovre! Og endnu flere fede børn. Vi var til marked i går, faktisk til cake-auction, og jamen! Der er så mange overvægtige, svært overvægtige og deciderede fede mennesker. Uha, jeg tør ikke at tænke på, hvordan de ser ud indvendig!

Mit "dårlig samvittighedsbarometer" har sprunget skalaen - vi spiser bare så fedt: Hvidt brød, peanutbutter, chips, is, slik etc. Jeg har dog købt æbler, har fundet havregryn og rosiner, så jeg ikke behøver at spise vafler eller pandekager med sirup til morgenmad.

Da jeg var i den lokale supermarked så jeg, at man kan købe Cookie-morgenmad.. Altså småkager forklædt som morgenmadsprodukt. Ekstra sundt for dine børn - masser af fibre og kalk. My ass! Helt ærligt! Ja, ja, vi fik Coco-pops til morgenmad som børn (tak mor!), men småkager? Nej nej nej! Det er virkelig svært at forestille sig hvor meget junk, der sælges alle steder - og hvilke størrelser, de sælges i! Og så er det så forbandet billigt, at man næsten ikke kan lade være. For 12 kr. kommer du rigtig, rigtig langt.

Jeg er ked af at sige det, men skulle jeg bo her i et år, ville jeg tage 40 kg på!

Jeg snakkede med Andy om hans helbred. Og prøvede at få ham til at gå til læge. Hans lillesøster fik en blodprop i hjertet, da hun var 42!!! Alarm, alarm! Men han er stædig (og så koster det jo kassen, hvis de finder noget, der er galt med ham). Det er trist, at penge skal afgøre personers helbred - men mon ikke vi snart ser samme mønster, hr. Fogh?! Ihh, denne stolte dansker glæder sig!?!? Men hos Andy kommer jeg til kort - har endnu ikke lige fundet ud af, hvordan man overbeviser (forhåbentlig ikke lykkeligt uvidende) fædre om, at man bliver nødt til at bekymre sig om sit helbred. For alles skyld...

Shelley prøver at smide de sidste kilo, og går samtidig nogle gange om ugen, hvilket er rigtig godt. Hun vejer vel 15 kg for meget, men ser ellers rigtig godt ud. Måske endda yngre end sidst, jeg var her? Hehe, der havde hun også yderligere tre børn derhjemme - der findes måske lidt af forklaringen..

Indians game osv.

2008-08-18T18:57:00.000-07:00

Fredag aften skulle vi ud og se Cleveland Indians game - helt vildt fedt fordi jeg aldrig har set en baseballkamp før. Hele familien skulle afsted - kun Oliver og Maddie blev hjemme, så jeg fik også mødt Jennifer og hendes kæreste, Jeffrey.

Vi startede naturligvis i Dollar General, hvor der blev købt snacks, der i øvrigt er fantastisk billige! Selvfølgelig skulle vi have 10 forskellige slags, og derudover peanuts og chips. Jamen! Det får vi da ikke spist! Det fik vi heller ikke, men sørme om der ikke blev gjort et godt indhug.

Deres stadium er kæmpestort. Virkelig kæmpestort. Jeg har ikke været i parken, meeen, 75000 fylder meget! Vi startede med nationalhymnen - selvfølgelig - så fedt at se alle stå med hånden over brystet til hele sangen.. Jeps, der er billeder. Kampen var lidt kedelig i starten, baseball er et meget langtrukkent spil, men så kom Indians foran og stemningen blev meget bedre. Højdepunket var Hang On Sloppy, hvor man midt i omkvædet skråler O... H... I... O..., mens man gør fagter for at vise bogstaverne med arme/krop. Fedt, fedt. Det gode ved USA er deres patriotisme. Naivt, måske, overdrevet, ja, men jeg elsker den fællesskabsfølelse, man får.

Anyways, the Indians vandt kampen, og fyrværkeriet bagefter var fantastisk. Men før dette, fulgte vi Michael Phelps' forsøg på den 6. eller 7. guldmedalje ved OL (det er svært at holde styr på dem ;). Det var i butterfly - jeg mener faktisk at han kun vandt med 1/100 sekund, og stemningen på stadium var bare fantastisk.. Så rørende at han bare er så meget bedre end alle andre!

Efter kampen tog Jenn, Jeff, Amy, Jason og jeg på bar - eller dvs. vi prøvede at finde en gratis parkeringsplads fordi Jenn er temmelig nærig.. Så det gik der 30 min med :) Forresten, så mente Andy og Shelley ikke at det med øl og barer var noget for mig, fordi, som de sagde: She's not a drinking type of girl. Nej, no ska' do satme ha' tak!

Det var meget skægt, men Amy og Jeff skulle arbejde kl. 7 næste dag, så vi var allerede på vej hjem igen kl. 00.30. Skægt som søstrene er forskellige: Katie er meget, meget overvægtig, og tydeligvis dybt forkælet og doven, Jennifer er virkelig en pæn pige, skæg og outgoing, Sarah virker overlegen, har 3 børn under 3, har en kæreste, Ben, som hun skændes med hver dag. Og Amy er kold. Sidstnævnte er nok den, jeg synes mindst om. Hun er egoistisk. Hun har inviteret mig med til det lokale enorme marked kun fordi jeg kunne hjælpe med at passe Sarahs børn. Jeg tror egentlig ikke hun gider mig. Uha, dette er nok et fortegnet billede af søstrene, men min blog, min mening.

En væsentlig ting er forandret hos the Suvars: De har ikke længere grise. "De er der kun for opdragelsens skyld", har Andy sagt til far. Godt så. De mener åbenbart at Katie ikke længere kan opdrages på - hun er 18 og bor som den eneste stadig hjemme - så grisene røg. Ingen savner dem, allerhøjest Andy. Måske også Shelley - så har hun ikke nogen at fare løs på (som ikke sladrer/får blå mærker). Nå, men anyways, ingen grise, ingen tidligt op om morgenen. DVS: SOVE LÆNGE! Åh, fantastisk. Jeg har prøvet at stå op kl. 08.30, for at se håndboldherrerne, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

En ting er så tilgængæld nøjagtig som den var dengang: De snakker bare så grimt til hinanden, og hvis en af søstrene ikke er der, får hun en ordentlig omgang. Bitch, cry baby, annoying osv. Det kan godt blive belastende i længden - de siger aldrig noget godt om hinanden!

O-H-I-O

2008-08-18T18:10:00.001-07:00

Hell yeah! She's back!

Jeg er tilbage i USA, nærmere betegnet en lille flække i det nordlige Ohio, New London.

Jeg ankom sent torsdag - efter en sindssyg dag: Startede med at vi kom for sent fordi dansk punktlighed (ja, læs: punktlighed fra undertegnede) åbenbart ikke liiige var sagen for mine venner fra Libanon og Indien. Og så selvfølgelig gutten fra Jamaica, der skulle køre os til lufthavnen tidligt torsdag aften. Nå, men 1 time og 25 minutter før vi skulle lette, ankommer vi til lufthavnen. Jeg vælger den forkerte kø (selvfølgelig), køen til security er nådesløs, så det ender med at vi må spurte ned til vores gate, da vi ikke har fået et sæde endnu. Gæt om det var i den modsatte ende af lufthavnen? Men rart at bevæge sig igen, selvom de mange måltider med buffet kunne mærkes bagpå.

I Miami var mit fly heldigvis forsinket, ellers havde jeg absolut ikke nået det. Og så.. Endelig: OHIO! CLEVELAND! Yahiii! I lufthavnen blev jeg mødt af Andy og Katie og en lille fyr.. En lille fyr?!?! Hvis var det?
Hm.. det var så Sarah's: og der var to børn mere!! Wyatt, Madeline og Oliver. Og de var 3 år, 20 mdr. og 8 mdr.! Pyha - men de var søde, og velopdragne.. Ja, ja.. Vent og se, sagde Andy :)

Ellers kom Amy, Jason, Sarah og Shelley. Sidstnævnte var PMS - hehe, noget jeg har fortrænget siden 2001. Ellers er hun bare blevet hys hele tiden. I hvert fald gav hun Katie et ordentligt fur fordi Katie ville hjælpe hende i køkkenet.

Hjemme ved Suvars havde de bygget over 100 km2 til: En kæmpe garage til deres endnu mere kæmpe biler og en 50 km2 stor udbygning til køkkenet. Vel et slags køkkenalrum. Ellers var alt som det plejer: Rodet, rodet og rodet!

En lang dag kom til en ende, så i seng med mig!

GA'en - part 2

2008-08-18T17:37:00.000-07:00

Uha, internt: Vores præsident, Reza, havde snakket med SCORE-Directoren, der havde rost mig. Og så kom det til mig - skal jeg være den nye SCORE-D?
Det er en stor beslutning, som nok ville betyde at jeg skulle tage et år fri og give mig selv hen til de næste marts- og augustmøder.
En anden spiller dukkede pludselig op: Skal jeg være Training-D?
Og hvad er min rolle i IMCC? Research Exchange? Trainer? Training?

Uha - meget at tænke over, for det er helt sikkert fedt at være med på IMCC-båden og ikke mindst IFMSA-båden.

De sidste dage på GA'en blev også brugt til at slappe af. Jeg havde ikke været ved pool'en i dagslys før næstsidste dag på GA. Og det var også rart at have lidt prime-time alene, det har man brug for.

Sidste aften blev en hyggeaften mere end noget andet - man skulle lige have sagt de sidste farvel/på gensyn, så stemningen var overhovedet ikke til dødsdruk. Lars og jeg havde taget den tørn dagen før - meget skægt :) Der er nu noget over at gå ud og give den gas som 16-årige..

Det var hårdt at sige farvel, specielt til Hilke. Men håber at se dem igen på næste MM i Tunesien.. Et godt GA - måske det bedste. Mest fordi det har åbent mange døre til nye udfordringer. Så er det bare at finde ud af, hvilken dør at tage...

Modella

2008-08-14T21:44:00.001-07:00

Jeg vælger at kalde det en blanding mellem et opgør med Janteloven, en god omgang selvironi og så et lille skvjæt selvfed-hed. Jeg var ”Modella” på Pre-GA og GA’en. Jeg er ikke sikker på om folk forstod ovenstående, men det var helt fantastisk at se folk i hovedet, når jeg fortalte at min spidskompetence var modelling og at hvis de skulle have hjælp med poseringer eller valg af tøj, kunne de bare komme til mig :) Faktisk udviklede jeg – i en ordentlig brandert – flere lessons, som jeg gav til højre og venstre. Oftest i samme berusede tilstand. Det var SKÆGT!

Lesson 1: Neck and posture

Lesson 2: Face including lips

Lesson 3: How to do hand modelling

osv.

Tak til Tyra Banks og America’s New Top Model!

Første dag skulle vi til TNT skrive et “business card”, hvor vores navn, kælenavn, hjemland, og favorit is var. Og så skulle vi tegne os selv. Altså – selvfølgelig – var jeg da ”Modella” og jeg tegnede mig selv på liggende i bikini på stranden til første fotoserie. Folk måbede, og Laura og LM var selvfølgelig helt med på den. Good fun!

GA'en - part 1

2008-08-14T21:43:00.001-07:00

Nogen fra delegationen mente at det var uetisk at diskutere verdens problemer på et super luksuriøst ressort. Men det fungerede sgu! Der var ingen problemer med maden (lækker, lækker buffet – en strålende modpart til sulte-helvede på Pre-GAen), alt lå tæt på hinanden. Og man holdt ikke generalforsamlingen i et forvokset havetelt. Stedet var gearet til at holde en 800 mennesker-stor kongres. Det virkede! Som Jacob (Mr. IFMSA i DK) sagde – hvis vi boede i telte, skulle vente i lang tid på maden og ikke fik udrettet noget, var det jo spild af tid og penge. Og .. vi fik ikke udrettet noget! Så fantastisk location.

Vi startede med Opening Ceremony, hvor der var fornemt besøg af Jamaicas præsident. Vi skulle rejse os for ham, meget skægt. Ville man gøre det for Anders F? Næppe. I øvrigt utroligt at man kan blive valgt med SÅ dårlige speaking skills, hvilken tørvetriller. I øvrigt siges det at han er et dårligt menneske og dybt korrupt. Men interessant at se hvordan andre lande behandler deres statspersoner.

De første dage gik med training, training, training. Og så fest om natten - var vist i hot-tubben hver aften. Min Research Exchange standing committee session startede fantastisk. Vores Director, Zineb, havde virkeligt oppet sig, så vi var "on time" og diskuterede ting, der virkelig var interessante. Imponerende.

På andendagen kom det berygtede, sagnomspundne og vidunderlige National Food and Drinking party. Aka. fri bar fra hele verden :)
Og - belært af tidligere tiders fejltagelser - var jeg i fin form. Undgik østeuropæisk hjemmebrænderi og holdt igen med (mystisk) mad. "Nå, nå, dit gule ildvand kommer i en Coca Cola flaske.. Nej tak!" og "Du siger det er fisk (det er grønt) og smager yum, yum.. Nej tak!".
En rigtig fin aften, med gensyn med nogen af de bedste venner fra hele verden og nogle endnu bedre billeder. Og samtidig blev der slået en tyk streg under det faktum at asiater ikke skal drikke alkohol. De mangler enzymerne til det, så nej, nej, nej. Jeg ved ikke hvor mange delegerede, der blev FADL-vagter den aften. Bl.a. blev en taiwaneser kørt væk på en baggagevogn. Jeg rakte ham et par plastic poser, hvorefter en amerikaner skreg at der ikke var tid til det - han skulle bare ud.. Og så kastede han op. Hehe, man kender vel en fuldesyg person, når man ser en :)
Jeg nåede også at give Modelling Lessons til den græske delegation, fantastisk at forvandle alfa-han'en til ens Modella-slave.. Haha!
Aftenen endte, som alle andre i poolen. Dejlig aften!

Jamaica-Impressions

2008-08-14T21:34:00.000-07:00

Ya Man! Reggae Man! No problem, man

Det er ikke en floskel – de siger faktisk ”ya man”, ”no problem, man” etc. ALL THE TIME. I starten tror man, at de gør nar af sig selv, men det er faktisk overhovedet ikke tilfældet. Reggae-musikken er alle steder – lidt skægt at høre ”suppe-steg-og-is”-musik i reggae-version til aftensmaden på resortet. De virker også meget hjælpsomme.. "Ja, ja, no problem man.." Det bliver bare ikke liiige med det samme ;) Nok pga...

Jamaica- og IFMSA-time

Der var noget med en luseshampoo, der ikke dukkede op trods flere dages intensiv "jo, jo, jeg skal nok gøre det.. det er mit top-priority". Godt så. LM var ikke helt tilfreds. Og så starter intet til tiden! INTET! Og er man ikke bevidst om at play the game, går man i spåner! Eksempelvis var plenary sessions (generalforsamlingerne) 30 minutter forsinkede i snit, hvilket i øvrigt var ny rekord. Altså på den gode måde! Så ros til OC (Organizing Committee).

Rig vs. fattig

Fra mit luksuriøse værelse kunne jeg se slumkvarteret 150 meter væk. Og så var det i øvrigt super mærkeligt at blive vartet op i hoved og.. nå ja. Jo, jo, Jamaica er skam et fantastisk land, men jeg bryder mig ikke om den negligering af de 85 %, der tilsyneladende er enormt fattige. Welcome to our wonderful country!? Danmark er om end ikke perfekt, men klart at foretrække.

Ja, jeg er lys. Nej, jeg vil ikke prøve dit Jamaican Steel..

Alt med måde: Fint nok med lidt opmærksomhed, men at blive overdænget med vamle komplimenter og tilbud om at prøve noget ”Jamaica Steel” er bare for meget! Tilsyneladende er der middelaldrende amerikanske kvinder, der ved at tage på Jamaicansk sexferie, ødelægger det for resten af os kvinder, som ikke ønsker noget samkvem what-so-ever med bell boy’en eller security guard’en. Åh gud! Slap af!

Pre-GA og TNT

2008-08-14T21:33:00.000-07:00

I lufthavnen var der slet ingen tvivl om, hvem der skulle til Pre-GA-workshoppen. Forventningsfulde hvide mennesker havde formet en lille gruppe og der blev knævret! Fantastisk med denne åbne stemning og at man i løbet af 5 minutter har sagt goddag til USA, Rumænien, Polen og Østrig!

Jeg skulle på Pre-GA TNT (fik jeg sagt, at IFMSA elsker forkortelser?). TNT er Training New Trainers, altså et kursus, hvor jeg ville ende med at give en 5 timers lang træning på selve GAen. Forventningerne var enorme, og det skulle blive tre intensive dage! Heldigvis var Laura fra København og Lene Maria fra Århus også med. Jeg havde fornøjelsen af at lære dem at kende i Mexico, og vi er et godt team. Og – utroligt nok – mødte jeg Alex fra Østrig, som jeg havde været i Coimbra, Portugal med. Fantastisk fyr!

Allerede første dag var jeg blown away! Første øvelse er kaldet ”Feed Forward”, og den går ud på at alle deltagerne skal tænke på en opførsel/vane, som påvirker deres arbejde negativt. Bagefter skulle vi finde en partner, fortælle vedkommende om problemet. Uden at han måtte komme med kommentarer. Sidst sagde man ”What do you have for me?”, og så skulle han komme med et forslag til, hvordan man kunne ændre denne opførsel/vane. Til slut sagde man ”tak”, uanset om det var guldkorn eller det rene l... Og så fandt man en ny partner og kørte rutinen igen. Super øvelse: Det der med at få sat ord på sin dårlige vaner, få input fra andre og nye perspektiver var fantastisk. Og det var super intimt. Jeg mener, hvor tit er det, at man egentligt fortæller om noget, man er rigtig, rigtig dårlig til, til andre? For sjældent! TNT’en var i gang...

Med TNT fulgte 3 fantastisk intensive dage. Der var program fra kl. 9 til 18 og 20-22 hver dag, med ca. 1 times frokost og ellers - stort set – ingen pauser. Derudover skal man planlægge sin 5 timers lange træning, og nå at feste og hygge med de andre deltagere på Pre-GA’en. Og ikke at forglemme: Group hugs og group massages. Carl Mar Møller, go home!

Jeg skulle – sammen med Hilke fra Bremen, Tyskland – lave træningen Time and Self Management. Super spændende og relevant område, men også utroligt omfattende. Ikke så meget Time Management, men hvor mange Self Management bøger er der ikke lige skrevet?? Hilke er super - sød pige, ikk’ for fed, let at snak’ med :) Vi arbejde rigtigt godt sammen og havde god kemi. Vigtigt, når man skal bruge SÅ lang tid sammen med en, man først mødte 2 dage før. Fedt! Jeg regner bestemt med at se hende igen :)

Træningen var allerede på første og anden dag på GAen, og det gik fantastisk. Første dag gik ”kun” okay – hvilket set i bagklogskabens ulideligt klare lys var bedst, for vi fik fantastisk god feedback fra gruppen efter de første 2,5 time. De fik opgaven – anonymt – at skrive alt det positive og negative kritik, de kunne komme på, på en post-it. Vi var enige i det negative og svælgede i det positive. Før andendagen havde vi taget den negative kritik og arbejdet med både os selv og indholdet i træningen. Det gik helt fantastisk! Vi endte med at få så god kritik at det for den jantelovs-prægede dansker virker ulovligt at skrive om det. Fedt, fedt, fedt!

Så nu er jeg IFMSA-træner. Jeg har endda en T-shirt, der bekræfter det. Hele oplevelsen var fantastisk og tak til Salmaan, Al, Hilke, Nora, LM, Laura, Jo-Inge, Alex, Béné, Maxime, Jacob og Essi for at have gjort det til noget helt specielt.

Ps. En enkelt negativ ting om Pre-GAen: Besynderligt at man kan holde en workshop i, ja, faktisk var temaet til GAen vist også: ”Nutrition and Heath” og så servere Kentucky Fried Chicken til frokost!?!?!?!?! Maden var så dårlig, at man skulle tro det var løgn.

Jammin' in Jamaica

2008-08-03T09:37:00.001-07:00

Kingston Airport var ligesom jeg havde forventet det: Lille, kaotisk og sindssygt mange mennesker. Havde dog også forventet et ”hjælp til hotel”/”hjælp til transport i Jamaica”-agentur.. I stedet var et bord, hvor 2 jamaicanere opskrev folk til et 14 dages Jesus-seminar. Næppe! Hvad gør man så? Finder nogen i uniform og spørger, hvordan man får fat i en taxa. Er desværre blevet lidt forskrækket over alle formaningerne om hvor farlig Jamaica er – så det gjorde taxaturen mere spændende end hvad godt er. Chaufføren var dog sød, selvom hun kørte som en brækket arm, og lærte mig lidt Patois, som er et sprog, mange jamaicanere taler i stedet for engelsk. Kan ikke huske noget af det – kun: ”Yo mann” :)

Hotellet er fantastisk – det ligger på en tange, så der er udsigt til Kingston og smukke bjerge bagved. Der er pool, palmer og pragtfuld reggaemusik. Og I love Jesus-reggae – specielt! Og alle er venligt stemt undtagen receptionist-damen. Det må være varmen.

Ned til vandet ligger den ene store yacht efter den anden. Sådan en må jeg have en dag.

Om lidt tager jeg til TNT, Training New Trainers-seminar. Resultatet er, at jeg bliver IFMSA trainer, og dermed kan give Træninger til folk i Danmark, og hvis jeg bliver god: Resten af verden. Det bliver bare så fedt!!!!

Getting from here to there

2008-08-03T09:36:00.000-07:00

Forberedelserne til turen har været uovertrufne for mit vedkommende, grundet to 11 timers nattevagter uden internet et par dage før afrejse. Også pinagtige – her tænkes på mit besøg hos rejsemedicinsk klinik, hvor den snart 8. semesters medicinstuderende ikke kunne huske hverken vaccinationskort eller hendes vaccinationer. For hulan! Det er typisk ikke godt, når lægen siger: ”Åh gud – jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker når du får børn”. Æv...

Men når i vanlig stil det hele, og ydermere at klippe 2 personer og strege 90% af en utrolig omfattende to-do-list.

Ellen og Astrid, mine to niecer, er fantastisk søde. Er der noget bedre end at råbe: ”HEJ PIGER!” og få to unger stormende mod en og give kæmpe knus? Vi brugte eftermiddagen på at lege og fik lækker aftensmad og dessert før ungerne skulle puttes og jeg kunne få 6 timers søvn inden rejsen for alvor begyndte. Det var mellem 1 og 2 timer mere end de foregående 4 dage, så skønt :)

Flyet var lidt forsinket ud af København, men alt klappede i London, så jeg var ved gaten i god tid. Grundet elektronisk self check-in i København (velkommen til 2008) skulle jeg have mit boardingkort ved gaten, og det skabte en del forvirring. Og - jeg var sekunder fra at flyve FIRST CLASS!!! Det viste sig at de havde dobbeltbooket mit sæde - sikkert pga. ovenstående boardingpass-forstyrrelse. Jeg kom først - og den anden, der egentligt havde sædet gik op og spurgte stewardessen om hvad vi skulle gøre.... og blev sendt på First Class. FOR FANDEN DA! Og 8 timer er lang tid at surmule over at være på det rigtige sted på det forkerte tidspunkt.
Desuden var vi halvanden time forsinket ud af Heathrow, så jeg var temmelig muggen. Samme var stewardesserne, da jeg for 14. gang spurgte: Hvor meget forsinkelse har vi? Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg skrive her? Not the favorite passenger, I tell you!

Vi endte dog kun ved at være 1 time forsinket, og alt gik helt perfekt i Chicago - der var ingen kø, og det tog kun 45 min at få bagage ud, checke ind, finde terminal og gate. Højt humør. Nåede da jo selvfølgelig at spæne gennem lufthavnen i strømpesokker med et stressniveau minimalt under nervøst sammenbrud. Det kan mærkes at man lever!

Men til en anden gang: Det var bare slet ikke faldet mig ind, at jeg kunne have taget et par dage i Chicago i stedet for at tage det hele i een køre. Og rejs ikke i klip-klapper.. De lader sig ikke løbe i. Det ved jeg så næste gang...

Hotellet i Miami var perfekt! Kunne sagtens have blevet der et par dage senere.

Og har i det hele taget mødt mange søde mennesker på turen herover: En englænder, som skulle på Highway 66-eventyr med sin far, en business man fra Miami og et par fra Arizonas ørken, som skulle på ferie på Barbados. Elsker mentaliteten hos resten af verden. Det kunne vi fremmedfjendske/generte danskere lære noget af.

Glæder mig også til mødet med over 600 medicinstuderende fra hele verden. Det bliver fantastisk – og kender næsten alle de danskere i delegationen. Dejlige mennesker. Gad vide hvilke internationale kriser, jeg skal løse denne gang? (sidst var det krisen med Sudan, jeg løste. Sudanesere er fantastisk søde mennesker!). Gad vide om jeg kan få dansk salatost til at hedde Feta igen? :)

Op på en fantastisk hest igen

2008-08-03T09:35:00.000-07:00

En ny rejse begynder!

Eller dvs. – har jo lige nået at være i London med Marie og Sunny Beach med Helene, og for at sige det kort, så var førstnævnte shopping- og sidste solpræget. Dejlige ture.

Men nu begynder så den helt store rejse i 2008. Første stop Jamaica og derefter Ohio for at besøge mine værtsfamilier, venner og veninder. Det bliver helt kanon.

GA – nu med net

2008-03-07T12:59:00.001-08:00

Logistics. Et kedeligt, klamt ord, som for de fleste ikke har nogen mening. Er man derimod på GA har det temmelig stor betydning. Fordi A) Hvis logistikken fungerer, fungerer GAen og B) Når GAen fungerer, er deltagerne glade!

Som sådan har alt fungeret perfekt (bortset fra sparsomme oplysninger om socialt program, men det er vist ikke det vigtigste), dog har internettet været en saga blot. Irriterende, og så alligevel rart. Men det betyder i hvert fald at jeg sidder på en altan og kigger ud over bjerge og skriver min blog ”offline” og ikke inde i en lukket, stresset rum sammen med 50 andre. No internet – deux point.

Det er GAens sidste dag, og jeg pjækker fra min standing committee session. Dels fordi det, som bliver fremlagt nu vil komme ud på referatet og dels fordi vi skal have ”joint session” (det er ikke noget med rusmidler, høhø.. suk) med SCOPE og sidste gang var det simpelthen kaotisk og dårligt planlagt osv. osv. osv. Og jeg har givet en præsentation i dag, som klappede. Sidste og vist nok vigtigste punkt: Pæn promille i går.

De kloge siger at ens første GA er den bedste, og de har de nok ret i. I hvert fald har jeg ikke få så meget ud af det, som jeg har håbet. Eller sagt på en anden måde, hvor har der dog været meget spild af tid. Det er rigtig frustrerende, når andre mener at de kan arrangere fx et møde for alle i Europa og så have den lammeste attitude og præstere en planlægning eller mangel på samme. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Og vores standing committee sessions, som har været SÅ dårligt planlagt, gået over tid, manglet oplæg til Small Working Groups etc. etc. etc. Kom lad os brokke os!

Når det så er sagt, så kommer jeg hjem fra GA med mange gode ting:

Jeg har lånt en handbook fra Canada, som jeg skal redigere i og give til mine LOREs (undersåtter ;).

Jeg har fået træning i Time Management, som jeg tror, jeg vil få meget ud af. Jeg har jo et par ting jeg skal indimellem.

Jeg har besluttet mig for at blive træner i IFMSA, dvs. jeg skal på TNT (Training New Trainers) i England i april, og dermed kan jeg holde træninger på Jamaica. Det bliver sindssygt udfordrende, men jeg er blevet opfordret til det, så jeg håber at kunne stå distancen.

I øvrigt skal jeg til SRT (Sub Regional Training) i Slovenien i april, hvor de har træninger klar til SCORE/SCOPE. Det bliver rigtig godt!

Derudover havde vi en super SWG i går, hvor vi kom op med en masse gode ting – bl.a. hvordan man kunne lette tilværelsen for LOREs

POI (Point Of Information): IFMSA kan godt lide forkortelser! :)

I går fortalte en pige fra Tjekkiet om en udveksling med Rumænien, hvor de fokuserede på TB (tuberkulose) – fordi det er en voksende trussel mod førstnævnte land. Jeg tænker på at gøre det samme her – fordi der er rigtig mange, som er interesserede i infektionsmedicin (og dermed er det svært at komme ind på det speciale). Infektionsmedicinere er alle dem, der har en ”red-en-neger” i maven, groft sagt. Men vis mig en infektionsmediciner, som ikke har været ude med PIT, MSF, MS osv. og jeg giver en undskyldning i Århus Onsdag.

Nå, men jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis skal være TB, men måske noget andet – men hvad? I hvert fald bliver det tidligst i 2009.

Desuden er jeg i OC til FINO-mødet i november. Forvirret? OC = Organizing Committee og FINO = sammenslutning af nordiske lande i IFMSA. FINO-mødet bliver holdt i Kalundborg, og jeg skal – sammen med vores NEO (National Exchange Officer) – stå for exchange sessions. Det bliver vildt fedt også, og lærerigt forhåbentligt.

Egentligt har jeg vel fået ret meget ud af dette møde. :)

Og så vil jeg gerne understrege hvor fantastisk det er at gå rundt blandt 600 glade mennesker, der smiler og siger ”hej” hver gang man møder dem. Og se ildsjælene gløde med intensitet. Det er vildt inspirerende og kan ikke opleves andre steder!

Jeg har også taget mit ansvar til mig: Da jeg er erfaren udbryder jeg gerne i mere eller mindre fornuftige forklaringer, når folk stiller mig spørgsmål – både i delegationen og i SCORE. Det er vildt fedt når folk lytter, selvom man ved man er få tynd is. Næsten ligesom at være tutor igen ;)

Desuden har jeg prøvet at være aktiv i alle de sessions, SWGs, trainings, jeg har været med til. Hold da kæft, jeg har fået sagt noget bras engang i mellem, men jeg har bidraget til, at andre mindre erfarne GA-gangere har følt, de var i en slags safe-zone. :)

Desuden har jeg snakket portugisisk igen (un poco) og hilst på en fyr fra Coimbra. FANTASTISK – portugiserne er mine yndlingspersoner, og så kunne de vist godt lide at jeg SKAMROSTE deres land, hehe. Et par genstande tog dog enhver sans for ”nu-er-det-vist-nok-Lene” væk, så den fik alt, hvad den overhovedet kunne tage. But I really love Portugal! :)

Apropos alkoholen, så har jeg stort set ikke indtaget nogen form for alkohol – kun i går og til National Food and Drinking Party gik det bersærk – sidstnævnte kort fortalt: Fri bar fra hele verden. Med til historien hører at jeg har været temmelig syg mht. mavsen (som ALLE andre i den danske delegation). Det sjove er, at medicinstuderende har no limits what so ever, så der er blevet snakket flittigt om hyppighed, udseende, lugt og andre ting, som almindelige mennesker nok ikke ville diskutere offentligt. Værst gik det til ved en NMO hour (National Member Organisation), hvor vi gik afsides på skift – en enkelt ”high five” blev det vist til på vej hhv. til og fra toilettet. :) Men det tager kræfter, og så orker man ikke at forcere promillestigen.

Farmakologi? Enough said.

Og – måske allervigtigst – så har jeg, ene kvinde, udredt den diplomatiske krise med Sudan. Eller dvs. ved føromtalte National Food and Drinking Party har jeg snakket et alvorsord med en sudaneser og forsøgt at forklare ham, at jeg faktisk var en meget flink person, der ikke var nogen grund til at hade. Og at måske var hele humlen (høhø), at vi nok aldrig blev enige, men skulle respektere vores forskellighed. Lomme(lærke)filosofi på absolut højeste plan. Anders, du kan takke mig senere!

Nok for nu... resten senere

Mon-æ-ræi

2008-02-29T15:08:00.000-08:00

Bienvenue del Monterrey

Man er i Mexico og her er rart.

Lige nu sidder jeg på mit hostels altan, kun i nederdel og lille top, for solen skinner og her er varmt! SKØNT! Og fik jeg sagt at en kold "Bohemia" står ved min højre side. This is LIFE!

Turen hertil gik okay, bortset fra x antal gange tjeck i hoved og ... I alt nåede vi at vise pas, billet eller få tjekket baggage 12 gange!! Og vi steg altså kun ombord på et fly 2 gange. Det var helt vildt overdrevet og man tænkte virkelig bare - slap nu af.. Men der var ingen kære mor.. Men det skal de have - heller ingen terrorister.

Og fedt at være back in the US - første gang siden jeg var udvekslingsstudent: Star Bucks besøg, Oreos og Chocolate chip cookie - nammenam og hurra for at dollaren er nede i 5 kr. Og goddag til fede mennesker på den der virkelig amerikanske måde.. Og store, negerkvinder med herre meget personlighed, he.

På turen fra Monterrey Airport til hostellet var der på en 15 minutters tur "kun" 2 trafikuheld, gætter på at de ikke blev nævnt i morgendagens nyheder.. Hostellet er fint - dog var der ikke nogen hjemme, da vi kom. Men heldig-, heldig-, heldigvis blev vi lukket ind af en dame, og en spansktalende mand fandt nogen nøgler, så vi kunne komme ind og putte. Nej, hr., vi forstår ingenting, og når du snakker hurtigere fatter vi SLET ingenting! :) Men vi skulle bare lige tage en lur, og så kunne vi betale for værelset efter en time, når ejeren kom tilbage. Godt så.. Efter 18 timers rejse er det vist umuligt bare at tage en lur.. ;)

I dag har Jannie og jeg gået i Monterrey, og jeg har købt den ene mere fantastiske kjole efter den anden. Utroligt, hvor mange påskud man egentlig har for at købe tøj.. Konfirmation. Koldt vejr til konfirmation osv. Og er blevet forbrændt, men hey - rød er også en farve og vil edderbramhulemig ikke komme hjem fra Sunny Mexico og være lige så ligbleg som før.

I morgen starter GA'en og det bliver godt!

Halli, halli, hallo - jeg rejser til Mexico!

2008-02-26T08:34:00.000-08:00

SÅ er er kufferten atter fundet frem, nyt pas bestilt (det gas, Mutti!) og diverse kopier er ved at blive taget. Jeg har fået taget mål til et nyt sæt nattøj med lommer til pas, penge, kamera, billetter osv., så nu kan de fandens hostelrøvere bare komme an!

Turen går til Mexico, nærmere betegnet Monterrey, den tredjestørste by, hvor IFMSAs March Meeting 2008 skal finde sted. Jaaaa! Jeg glæder mig rigtig meget - og mest fordi jeg tænker tilbage på hvor dejlig sidste GA var. Dog skal det siges, at en truende farmaeksamen sætter en dæmper på festivitasen. Når jeg om 13 dage atter er i DK - d. 9. marts - så skal jeg til eksamen d. 14. marts. Ergo: Læsning i luftrum og læsning i Mexico.

Man lever, man lærer, man vokser. Så jeg er bedre forberedt denne gang - er allerede dagen FØR jeg skal afsted begyndt at pakke. Har faktisk endog handlet ALLE ting ind og stjålet det, som skal stjæles, hæhæ. Før dette bliver et alt for stor "nøj, hvor er jeg bare dygtig-propaganda-indlæg" skal det siges at alle planer om at komme afsted i god tid i morgen, hygge mig i toget osv. er ret utopi. Det er i øvrigt også skideirriterende at være i så god tid med at pakke, at man kan nå at overveje sine valg 15 gange. Næ, så hellere pakke på halvanden time som ved sidste store rejse ;)

NÅ, nu er det nok - tilbage til kaos.

De sidste dage - lidt forsinket

2007-10-30T02:59:00.001-07:00

Er hjemme i DK igen - rart - og skal nu prøve at huske de sidste dage fra Spanien..

Kort sagt :)

Spanien x mange
Andorra x 1
Frankrig x 2

= 1600 km

Hvorfor bliver man altid så ustyrlig nervøs når man skal nå et fly. Selvom man har sagt til sig selv, at man har RIGELIGT tid (3,5 time til at tage metroen 16 stop og 3,5 time til at finde det rigtige sted i lufthavnen - sådan cirka) har man stadig koldsved og klamme hænder fra man vågner op og til man står ved gaten. Men i hvert fald nåede jeg både lufthavn og en ordentlig morfar i lufthavnen og boardede.
Og så skal det siges, at godt nok er Ryan Air meget, meget billig, men for 40 euro fik jeg altså en tur fra Madrid til Barcelona med fast sæde, ingen reklamer og meget mindre stress. Har da sjældent haft en mere behagelig tur (også fordi den søde, nuttede mand, der sad ved Check-in lod mig få en bræk-ryggen-tung kuffert med!). Flyv med SpanAir. Eneste lille men var en kineser (jeg synes i forvejen lidet godt om den slags mennesker), der var blevet syg og harkede og spyttede, så jeg var ræd for om man havde pådraget sig noget fugleinfluenza.

Det var skønt at se forældrene igen.

DOG: Dagen før finder jeg ud af at jeg flyver ind til Barcelona Airport, og de flyver til Girona! Jamen! Nå, men i hvert fald kommer de og henter mig i en post (!) bil, og vi kører mod et monistery. Fam. Holst Andersen er på tur igen :) Det er dog meget flot - udsigten er fænomenal - og tror mutti er glad for at hun tog med derop, trods alt. Hendes højdeskræk kommer jeg tilbage til senere.

Derefter kører vi til Vic og efter meget lang tids kørsel og leden efter et hotel, finder vi ENDELIG et. Det var regn og faderen var ikke så tilpas med at køre et helt nyt sted i et forfærdeligt regnvejr. Forståeligt nok.

Dagen efter tager vi til Girona og ser en gammel by. Desværre kommer vi ca. 2 min for sent til at se kirken, men vi når da at se et gammelt arabisk bad - fedt, de havde sans for luksus dengang - og gå en tur i byen. Meget hyggelig i øvrigt.

Derefter går turen til Empurés, en gammel romersk OG græsk by anlagt da ruder konge var knægt. Fantastisk udsigt, Asklepion (lægekundskabens gud) og et hyggeligt lille museum og frem for alt: Ruinerne var mere end 10 cm høje. Conimbriga go home! Specielt deres Forum (?) var fedt, man kunne virkelig føle fortidens sus. En fallos på ydermuren var også ganske interessant udsmykning!?

Videre til Salvador Dalís museum i Figueres - havde jo fået en lille forsmag på moderne kunst i Madrid, men dette gav en større forståelse - ikke af Dalís tanker, men omfanget. Han var virkelig en fantastisk kunstner af format og hans fantasi satte ingen grænser! At han selv hvade indrettet dele af museet gjorde det også endnu mere specielt. I øvrigt er det også bare bedre at se på kunst med andre!

Derefter en kort tur på 200 km til Andorra. Planlagt rejsetid 2,5 time i følge GPS'en, dvs. kl. 20. Godt så!

Her følger en officiel undskyldning fra min side: Undskyld mor! Jeg lover at jeg aldrig mere vil gøre nar af din højdeskræk i bjerge! Det gik sådan set meget godt i starten, gode veje, fine forhold og fantastiske udsigter. Men så blev det mørkt og der var ca. 180 km tilbage og snoede veje, som ingen kan forestille sig. Der var sving for hver 300 m eller mindre og jeg kunne følge det hele på GPS'en. Dvs. jeg sad og sagde "skarpt sving til højre", "30 graders sving til venstre", "halv skarpt sving til højre" osv. som en anden rallykørers hjælper mens mor sad og bremsede.. Bagi. Det var dælme ikke særligt skægt. Faderen nød det dog.
Værst var det, da en tyk, tyk tågebanke lagde sig oppe i bjergene (vi var i ca. 1500 meters højde). Damn! Vi kunne måske se 25 meter frem og klokken var 21 og det hele syntes håbløst. Måske også fordi jeg rent faktisk kunne se, at vi stadig var meget langt fra Andorra!

Endelig, endelig nåede vi dog frem - klokken var vist halv 11 - og vi for ned på en restaurant for at få noget i skrutten. Lidt kulrede efter så mange timer med max adrenalin i blodet. Men hvad sker der så?! Super Bock forefindes på baren ved siden af, så efter aftensmad var det ind og få en enkelt. Det er moderens nye favoritøl - nej, jeg er ikke adopteret :)

Turen tilbage til hotellet var ganske munter. Enough said!

Fredag morgen så vi Andorra de Villa, hovedspaden i Andorra og en handelsby for spaniere pga. lavere taxes. Vi så dog kun Hermés, Dolce & Gabbana, Rolex osv., så vi skulle ikke have købt noget denne gang. I stedet gik turen til Spanien igen, og på turen ud af Andorra så vi (og det er virkelig ingen overdrivelse) 70 km. kø for at komme IND i Andorra. Shit mand. Vi undrede os - fandt på virkelig ærgelig måde svaret senere.

Kodac moments en masse! Damn, en flot tur - dels pga. super vejr, dels pga. en meget lang detour, som fik os ledt af en meget smuk vej gennem Aragonien. Blandt andet gennem en kløft, hvor det føltes som vi til sidst ville sidde fast! Frokosten blev gjort på Coimbra-Style med brød, ost, pålæg, oliven og hvad hjertet ellers kan begære. Jeg har seje forældre. Vi spiste dog et sted, der mindede om en losseplads - utroligt at folk kan behandle naturen på den måde. Men hyggeligt var det.

På et tidspunkt bliver bjergbestigningen dog for meget for moderen, men bjergene er også stejle og autoværnet er ikke altid tilstede. So?! What to do?! Vi doper hende! En af fars traquilizers og så var den i vinkel :)

Omkring kl. 18 indledtes jagten på et hotel. Den varede til kl. 10, ja, 4 timer! Alle steder vi gik ind - var det så et lille, snoldet sted in the middle of fucking nowhere eller et kæmpe hotel midt i øhm.. alt - var svaret "completo". Nå. Det viste sig at der var national holliday in Spain. Den største af slagsen og der, hvor ALLE tager på ferie. Så ingen hotelværelser. Virkelig vildt! Vi var begyndt at planlægge overnatningen i bilen, mor på bagsædet og far og jeg på hver sit forsæde, da ideen kom til os: Vi kører sgu til Frankrig! Til h. med Spanien, vi krydser grænser og finder et sovested der!

Vi fandt dog et hyggeligt sted på vejen dertil (dog kun ca. 6 km fra grænsen). Sidste værelse men billigt og aftensmad med i købet. Hvor var det vildt at gå derind og sige "completo?" med mundvigene nede om anklerne og så få afvide, "si si". Damn.

Lørdag ville faderen til Frankrig (2. gang), så sådan blev det. Men - det var nu okay - i hvert fald fantastiske udsigter og det er altid pudsigt at se et skisportssted, Formigal, om sommeren. Derefter til Jaca og en tur i kirken og en kop kaffe på torvet. I blændende sol...

Så gik turen til Monisterio de Juan del Peña - et kloster, der er muret ind i væggen af en klippe. Og som så mange andre ting, vi havde set, lå det højt, højt oppe af en lang, lang, kroget vej. Ikke altid saugeil - og mor blev da også inde i bilen, da far og jeg måtte ud og knipse den fantastiske udsigt. Desværre (for Mutti og Vatti) kom vi ligesom de middagslukkede - igen - og vi måtte nøjes med at se det udefra. Men det var nu også imponerende nok!

Og så må jeg virkelig tage hatten af for de gamle - de er jo purunge indeni! I hvert fald nød de vores picnic i fantastisk vejr midt på en kæmpe græsplæne, omgivet af en masse spaniolere MINDST lige så meget som mig. Virkelig fedt! Som sagt, er ikke adopteret alligevel :)

Jeg har udviklet en sær interesse for gamle kick-ass-borge. Synes virkelig de er seje (tænk bare på the big-ass tower - se Guimaräes, hehe). Så lillepigen ville op og se en borg, der hed Loarre og sådan blev det. At det lå højt, at vejen derop ikke havde skyggen af autoværn på trods af sindssyge sving og mange åndssvage turister, kunne jeg vel teknisk set ikke vide. Men en ting er sikkert, var det fars valg af seværdighed, var han ikke sluppet levende fra den beslutning!

Faktisk endte turen derop med at blive ganske morsom idet vi mindedes mors køretur i Grækenland (HELT oppe ad klippevæggen, i modsatte side af vejen og Johan der antød, at det var på tide at skifte chauffør) - mor og jeg havde i hvert fald tårer i øjnene af grin - sådan som kun Holst Andersen'erne gør det, når noget er vanvittigt skægt.

Borgen var fed - der er masser af billeder fra den, og det er bare så imponerende, hvad man har kunnet bygge for 1000 år siden! Og udsigten - damn! Lidt noget andet end udsigten fra GøteBORG Allé 14, 1.-14d2!

Vi kom helskindet ned, og turen gik så mod Madrid. Det var lørdag, som sagt i weekenden, hvor aller, allerflest spaniolere tog på ferie, så vi var lidt nervøse. Vi besluttede dog bare at køre så langt, vi kunne, mod Madrid og så ellers krydse fingre. Vi ende i en by ca. 2,5 times kørsel fra Madrid og - jo - vi fandt et hotel, og der var mad kl. 21... Fint nok, i øvrigt - men det blev altså indtaget i selskab med en masse pensionister!! :) Der var åbenbart ældretræf, den lørdag - måtte i øvrigt lige passe på faderen, så han ikke forsvandt i mængden. Men moderen følte sig vist ganske ung. Bagefter fik vi en enkelt øl, men så blev der ellers spillet op til dans med forfærdeligt og højt musik, så vi valgt at hit the bed - vi skulle jo også halvtidligt op næste dag.

Søndag - sidste dag på min rejse, ikke til at forstå - kørte vi så mod Madrid. Vi havde semi-god tid, så nåede lige at se mudejar/gotisk bygningsværk i Guadelajar. Meget fint og meget kulturagtigt. Og lige til TP. Så til lufthavnen, aflevere bilen og vente på check-in. Flyet var forsinket, men mødte nogen fra Aalborg i køen ved gaten - meget hyggeligt.

Turen hjem var ganske enkelt fantastisk - en studie i geologi! Der var overhovedet ingen skyer, så vi kunne se sletter, udtørrede floder, gammel havbund og BJERGE! Masser af bjerge - nogen endda med sne på - så bl.a. Mount Blanc. Sad og råbte (!) med faren hele vejen. Fedt at se nogen af de bjerge, som vi kunne huske, vi havde set! Så fantastisk utroligt - virkelig anbefalelsesværdigt (hvis man kan få vejret til at arte sig :). Men så blev det mørkt og skyerne opstod nord for alperne. Og det tog FORFÆRDELIG lang tid, resten af turen. Ville bare HJEM!

Og endelig - Danmark - pivkoldt og kedeligt. Men Danmark, fædrelandet, og det var savnet!

Så mærkeligt at komme hjem igen - sove i egen seng og stå op og være tilbage i det daglige trummerum. Men lækkert at se alle vennerne og få knus og kys (næsten) da man så dem igen. Hvorfor gør vi egentligt ikke altid det :)

Tak, mutti og vatti, for nogle fantastisk hyggelige dage. En forrygende afslutning, som under INGEN omstændigheder kunne have været bedre!

Bloggen er ved at være ved vejs ende - rejsen har været det i over en måned. Får stadig kriller i maven, når jeg mindes den. Tænk engang - så lang tid! Så mange oplevelser, den ene bedre end den foregående! Så meget tid med ren lykke!

AT REJSE ER AT LEVE...

Ultimòs dias in Madrid

2007-10-09T04:47:00.000-07:00

Undertegnede er en klaphat! Jeg var overbevist om at jeg skulle se Real Madrid tirsdag d. 7. oktober. Hvorfor f. Real Madrid skulle spille Primera Division en tirsdag, ved jeg ikke og - forresten - findes der INGEN tirsdag d. 7. oktober. Altsaa ingen bold til mig! Det er til at TUDE over! Finder ud af det soendag kl. 18 og kampen er startet kl. 17.00. Pis og lort! Det er total Porto/Academica all over again!

I gaar var jeg i en kaempe park (big-ass..), tror halvdelen af DK kunne klemmes deri - i hvert fald befolkningen. Det var skoent med en afslappende dag, adskillige morfars og glaeder mig til at blive pensioneret, for saa bliver jeg fuglenes allerbedste ven. Det var i hvert fald utroligt underholdende at fodre aender med broed. Saa underholdende at jeg fandt det en smule skraemmende! Eneste minus er at aeldre maend kommenterer mit udseende KONSTANT. Nej - jeg behoever det faktisk ikke, besse, please stop! Og i parken var der en ung mand, der blev VED med at snakke til mig paa spansk, selvom jeg proevede at ignorere ham. Da han roerte mit ben blev det for meget. Helt aerligt! Styr Jer!

Note to self: Farv dit haar SORT som natten og bliv neger foer naeste visit til Madrid.

Jeg har taenkt mig at vaenne tilbage, for jeg har nok ikke givet Madrid en fair chance. Og mangler ogsaa at se kongepaladset indvendigt, et par museer (tog hen til et af dem i dag, men det var fuldstaendigt uoverskueligt! Og naar det ikke er moderne kunst behoever jeg nogen at snakke med!) og saa skal jeg ogsaa proeve tapas. Franskmanden braendte os af den anden dag - total kliché: Han havde moedt en dame... - saa ingen specialiteter til froekenen her.

I stedet blev det til et par oel i kaelderen paa hostellet - moedte en pige fra Vancouver, jeg indtil videre kun har snakket med paa badevaerelset (!). Dog adskillige gange - skaegt - og moedte ogsaa et par brasilianere, dvs. der blev snakket portugisisk, hehe.. Si si, tam bem, aqui, obrigaaada! Og sidst, men ikke mindst, en dansker! En fin aften.

I morgen moedes jeg med Mutti og Vatti. Det bliver godt.

Madrid - by night and day

2007-10-07T06:35:00.000-07:00

Kun en uge tilbage foer jeg atter er i DK.
Kun 3 dage til jeg moedes med foraeldrene i Barcelona.

Vildt - glaeder mig til begge dele.

I gaar gik André, en gut fra Tyskland, som jeg bor paa vaerelse med, og jeg rundt omkring i Madrid. Vi saa det tidligere kongepalads, meget imponerende - dog var det bedste haven, der hoerte til - dvs. ikke den, hvor turisterne kommer, men der hvor de "indfoedte" holder til. Vejret var perfekt - tantastic - og det var okay med selskab. DOG skal det siges at jeg er ved at vaere lettere irriteret over at hoere om hans sparen penge, hans kaeresteproblemer og det faktum, at han snakker hele tiden og at det oftest er varm luft, der kommer ud. Og - vigtigst - at han absolut ikke ejer nogen form for humoristisk sans. Saa... I dag flyttede han ud af hostellet og jeg har gaaet rundt alene og nydt det. Har desuden haft total optur paa over Coimbra - ihh, det var vel nok en god tid.

Til Andrés forsvar tog han mig med paa bar fredag, hvor han skulle moedes med en masse tyskere. Det var en okay aften - rart at komme lidt ud. Fik en hel del street credit for mine nyerhvervede tyske vendinger, hehe. Aftenen var langt fra Coimbra-standard, specielt fordi jeg edderbramhulemig maatte slippe 5 euro for en oel. Og ingen Super Bock. Men mindre kan vel ogsaa goere det.

I gaar aftes moedtes vi med hans kammerat fra arbejde, en franskmand, der har boet i Madrid i 4 maaneder. Han var noget mere sympatisk, og gjorde aftenen udholdelig, og saa kendte han nogle gode steder at gaa ud. Jeg skal moedes med dem begge i aften, hvor franskmanden skal vise os et godt sted at spise tapas. Det skal nok blive interessant. Vi skal ogsaa se Real Madrid tirsdag - hvis vi kan faa billetter.

Og har fundet ud af, at jeg i hoej grad er til moderne (spansk) kunst. Paa Museo Nacional Reina Sofia var der Picasso, Dali og en masse andre - og det var faktisk super fedt. Man bliver ret betaget, naar man staar foran et 3 gange 8 meter stort maleri af Picasso - det bliver virkelig "live". Ogsaa DK var repraesenteret ved Asger Jorn - kippede lidt med det danske flag, da jeg saa det. Derefter gik turen til et ugentligt marked med ca. 1 million mennesker og lige saa mange boder. Det var ret skaegt at se folk og fik da ogsaa gjort mig nogle gode handler. Glaed dig, Marie :)

Vejret er skoent - sol og 25 grader, saa jeg vil slentre ned i den lokale mega-park og tage en lille nap.

Livet gaar vist videre

2007-10-05T09:35:00.000-07:00

Ihh, det gaar bedre i dag - men ser herrens ud. Kun stort set ikke se ud af mine oejne i morges, hehe. Oh well...

Til alt held er Madrid faktisk en ret fed by. Har gaaet jeg-ved-ikke-hvor-mange kilometer i dag, og synes virkelig om byen. Ikke mindst fordi jeg opdagede at mit hostel ligger lige midt i centrum. Jeg gik mellem to centrale pladser og - hov - det er da egentligt mit hostel. Ret fedt.

Mit hostel, apropos, er superfedt. Det er fra det 18. aarhundrede og har kaelder med bar og en masse andet gejl. Tror ikke folk er helt saa imoedekommende som i Lagos, men det kan muuuligvis ogsaa have noget med min mindre depression i gaar. Der er livemusik i aften - saa mon ikke man skal ned og have sig en spansk oel eller to.

Forresten - har jeg skrevet at Max, Ines, Alex, Sarah, Julie og jeg skal moedes i Prag 2. weekend i november? GLAEDER MIG!

Anyways, maven knurrer og undertegnede maa videre...

Bis gleich!

And it does get better!

2007-10-04T15:38:00.000-07:00

Hvordan fa'en kan det vaere, at alt bare bliver bedre og bedre paa denne rejse?! Det er ikke til at forstaa.

Soendag tog Ines, Max og Anto (fra Italien - Sardinien - ikke meget mere end 2 pakker mariekiks hoej, men en kanon person) til Porto. Det var ikke sjovt at sige farvel til hende.

Det var 3. gang i Porto for mit vedkommende og 2. gang for de andres. Ville ikke have noget imod, hvis der blev en 4., 5., eller for den sags skyld 6. gang. Er helt forelsket i den by.

Efter en lille nap paa hotellet - virkeligt laekkert i oevrigt - saa paa prislisten, at det var 200 euro pr. nat. Dog havde vi booket online og kun betalt 45 euro i alt. Det maa siges at vaere ok. Da Ines saa prisen skyndte hun sig dog ned for at betale! Derefter drab af toemmermaend med fedt og salt og saa en skoen gaatur ned til flodbreden, hvor vi koebte et par flasker portvin og noed solnedgang og den fantastiske udsigt. Et par Super Bock blev det ogsaa til - stemning endte med at blive ganske munter. Vi moedtes med Marcus (en saering fra Tyskland/en anden planet) og Doreen og hendes mor (ogsaa fra Tyskland). Og saa var der noget med en kat/die Katze?

Mandag tog Ines hjem - rigtig trist - savner hende. Vi var roomies i en hel maaned, havde samme smag for Super Bock, mange gode snakke, og delte mange tosta mistas osv. Jeg var maaske lidt aengstelig for at rejse i 3 dage med Max, som jeg - trods alt - ikke kendte saa godt. Men blev gjort til skamme - det var virkelig 3 gode dage. Har aldrig, aldrig grinet saa meget - men vil ikke engang proeve at forklare hvorfor - man skulle have vaeret der! Jeg kan kun give et par eksempler (undskylder paa forhaand, det er vist mest for min egen skyld):

Rausgehen! Schnell! That`s a big ass boat/tower. Sau-alles. Gotische Arkaden. Jeg snakker meget godt dansk - med svensk accent. Diverse skilte. Dom Afonso Henriques liv. Sok-indkoeb paa portugisisk. Skide tyskere.

Derudover kan man sige:
Hvorhen? Derhen! Denne vej? Hvordan gaar det? Nu maa du simpelthen slappe af. Come on. Du er ikke serioes. Er du okay? Skal vi tage den her metroline? Hvad vil du helst? Jeg taenkte paa at gaa derhen og saa derhen. Nej nej, det er fint! Undskyld. Det goer ikke noget! ... og meget andet med foelgende vendinger:
Ajo, si si, tam bem, muito bem/bom, aqui, desculpe, denaaada, obrigada.

Ovenstaaende meget internt, men ufatteligt sjovt.

Mandag Guimaráes, en hyggelig by med en fin gammel bydel (og bymur! :). Og saa en kick-ass borg, med super udsigt og viel Spass. Og ufatteligt mange aekle kirker - no no no no no no no, aldrig kombinere blinkende lyskaeder og jesusfigurer! Om aftenen tog vi i biografen og saa The Bourne Ultimatum - en fed film, men blev godt nok forskraekket hist og her. En enkelt gang saa meget, at jeg floej op af stolen og de bagerste raekker grinede af mig! Tror ogsaa jeg forskraekkede Max :) Og da Julia Stiles blev raedselsslagen blev jeg det ogsaa!

Da filmen var færdig og jeg begynder at tage overtøjet på og gøre mig klar, bliver Max siddende.. Ergo: Jeg sætter mig også i sædet og begynder at se rulletekster. Da vi så har gjort det i 10 min, og jeg efterhånden er ved at blive godt gal (læs: skidehamrende irriteret) - "oh my God, what a freak" - spørger jeg om han vil se noget, og de viser sig at han troede, at JEG gerne ville se noget specielt ved rulleteksterne. 10 minutter af vores liv SPILDT! Og der sad et kærestepar på bagerste række, som var godt sure over at vi blev siddende i salen - i hvert fald fik vi nogen øjne, da vi mødte dem uden for. Sorry 'bout that!

Tirsdag var planen at tage til Viana Do Castelo, men pga. oplaesning og oversaettelse (af Max) af Turen gaar til Portugal (!!!) missede vi den station, hvor vi skulle skifte! Naa! Men saa tog vi da bare til Braga i stedet for - byen med de 30 kirker. Umiddelbart ikke tiltalende for undertegnede pga. tidligere overeksponering af tyske kirker, men det var faktisk ret sjovt. Mest fordi vi var en smule sarkastiske og "blinkende lyskaede"-fanomenet fortsatte. 2 timer i Braga var perfekt, og derefter tog vi til Viana do Castelo.

Det var igen rigtigt hyggeligt og en smuk udsigt fra valfartskirken/die Walfarhtskirche. Og Portugals smukkeste Praça de Republica.. 3. gang i hvert fald! Da var det nemlig i selskab med en flaske vinho verde (groenvin), broed, oest og salami. Og smukt lys, helt ubeskriveligt. Og selvfoelgelig de kvindelige stenfigurer - Erlebnisvoll!

Togturen hjem gik med at snakke om sangen "Heute hier, Morgen dort" (a la Kvinde Min paa tysk), som jeg kunne bedre end Max, hehe, og snakke om hvor skraemmende det er at skulle virke som laege. Og saa fandt vi en bar, efter at have spurgt to politibetjente - pinligt - med ordentlige oel. Ikke 0,2 eller 0,3 cl, men en god, gedin halv liter. Og Super Bock, selvfoelgelig. Fik et par stykker af dem og en enkelt slippery nipple (Sambuca og Baileys) og saa var den der! Saugeil abend - er bare ked af at undertegnede gik kold for tidligt.

Moedte et par islaendinge og fik snakket dansk (!) og har faktisk aftalt at moedes med dem i Madrid i morgen. De skal spille en koncert, og sagde at vi kunne moedes derefter og gaa ud sammen. Skaegt! Derudover kom vinderkommentaren fra undertegnede onsdag morgen, hvor jeg reflekterede lidt over nattens udskejelser: Don't remember much of the walk home. Hvorefter Max sagde: Ehm.. We took a cab. :) Jamen!

En sidekommentar: I Portugal findes der 2 slags mennesker, virkeligt, virkeligt soede mennesker og saa roevhuller. Der er LANGT flere af foerste slags, og en teori er, at roevhullerne bare hader deres jobs. Eller er kvindelige studerende bosat paa hostel med udvekslingsstuderende. Men hvor er det fedt med en nation med saa mennesker, der proever at hjaelpe en saa meget, de kan og er saa gaestfrie. They go out of their way!

Onsdag, sidste dag, SUK, besluttede vi at blive i Porto. Foerst skulle vi finde mit hostel - det viste sig at jeg havde booket SEPTEMBER 3rd i stedet for OCTOBER 3rd. Damn! Heldigvis havde de plads alligevel, og det var et virkelig fedt hostel. Totalt god karma der og saa kunne vi deltage i aftenens dinner - traditionel portugisisk mad og roedvin ad libitum. Perfekt afslutning.

Vi gik en tur, fandt en park med skoen udsigt og reflekterede lidt over sidste maaned. Paa en café taet paa hostellet skrev vi alle de skoere/sindssyge kommentarer og skaegge episoder ned, og fortsatte diskussionen ved aftensmaden, som i oevrigt var super god. Krydderier!? Hvad er det? Har i en maaned kun faaet kantinemad, saa der blev sat pris paa hvad det end var, de havde puttet i maden.

Og - sidst men ikke mindst - en fadoel, Tyskland/Danmark style (0,5L) men fantastisk portugisisk, nemlig Super Bock! Ej, hvor var det haardt at sige farvel - dels fordi vi havde haft nogen super dage efter Coimbra, men ogsaa fordi Max var mit sidste link til Coimbra og hele sidste fantastiske maaned.

I dag gik turen saa til Madrid - en frygtelig dag. Jeg er helt tom indeni, har haft ondt i maven konstant og har graedt diverse steder i Porto og Madrid. Og er alene. Men har ogsaa smilet over hele femoeren, grint spontant og foelt mig meget, meget heldig i dag. Har aldrig troet at det skulle vaere saa svaert at sige farvel til nogen, man kun har vaeret sammen med i en maaned.. Men saadan er det vel, naar man har aldrig har haft det bedre.

Vil sove nu og i morgen ser alt meget lysere ud! Og hvis trenden fortsaetter, altsaa at rejsen bliver bedre og bedre, ja, saa bliver morgendagens blog at jeg har vundet en million, dater Raul fra Real Madrid og spiste aftensmad i kongepaladset!

Huha - Goodbyes are sauätzend!

2007-10-02T15:08:00.000-07:00

Sidste weekend i Coimbra - super fedt.

Torsdag var sidste dag paa hospitalet, ret trist at sige farvel til alle sammen - men tror de blev ret glade for "gaven". Vi havde skrevet "farvel, tak for denne gang osv." paa portugisisk, engelsk, bulgarsk og dansk! Og saa var der billeder bagpaa. Favoritbilledet er, hvor man faktisk kan se patienten ligge i narkose i bunden af billeder. Ikke godt!

Det har vaeret en fantastisk maaned med soede mennesker og til tider utroligt interessante operationer. Dog skal det siges, at jeg er kommet ud over "ihh, hvor er det spaendende, naar du syr"-stadiet... Selvfoelgelig kunne jeg godt taenkte mig at have assisteret noget mere, men oh well.. Maaske naeste gang ;)

Skal jeg vaere plastickirurg? Nej. Skal jeg paa exchange igen? Ja.

Resten af torsdagen gik med at se mediciner-russerne klare en Peddybar (det der med aegget og mange, mange oel og drinks). Det var ret skaegt - vi havde en light-udgave med 5 barer, hvor de havde 8 og mange agua dentes (burning water) - det vaerste omgang sprut, jeg NOGENSINDE har smagt. Det skal siges at det vindende hold, der bestod af Miguel og Pedros venner, hverken husker at have endt Peddybaren eller hvor meget, de havde drukket. Da alt blev skrevet ned, viste det sig, at de havde - udover hvad de skulle drikke i de 8 barer - drukket 16 shot af burning water HVER. Og en enkelt endte paa skadestuen. Damn!

Uden for en af barerne havde 2 "hold" samlet sig. Nr. 1 var ingenioerne og nr. 2 bestod af jurastuderende. Og saa gik kampen ellers igang. Vi forstod ikke meget, men der blev sunget KNAPT saa paene ting om det andet hold. "7-8-9 - Jeres mor arbejder paa bordel" var i den mere stuerene ende af skalaen!! De vaerste ville Miguel og Pedro ikke oversaette! Det var meget skaegt, tror de raabte af hinanden knapt en halv time, foer et af holdene sagde "farvel og tak - I vandt (eller vi skal videre)". Der var ikke optraek til slagsmaal (tror jeg), men ret intenst var det alligevel.

Aftenen var som saa mange andre - kantinen, Red Chairs, og fest hos farmaceuterne. Hyggelig aften, billige oel og god musik (indtil kl. 3). Derefter techno, saa vi takkede af og sagde godnat.

Fredag tog Max, Ines og jeg i shoppingcenteret og moedtes om aftenen i kantinen med resten af banden. Menuen var goodbyes. Aldrig rart.

Loerdag var der daarligt vejr og rent faktisk koldt (for foerste gang i hele september), saa i stedet for at tage til stranden tog Max, Ines og jeg til Dochas efter at have koebt broed, ost, paalaeg og div. frugter - vi fandt et bord helt nede ved floden og det var saugeil (som i super fedt - ikke supergeil i Langt fra Las Vegas). Derefter Red Chairs, hvor bartenderen hilste paent paa os, da han moedte ind - hehe - man skal holde sig gode venner med serveringspersonalet!

Loerdag aften spiste vi paa italiensk restaurant, saa Red Chairs. Miguel og Pedro joinede os, og vi moedtes med et par af deres venner (de saa stadig ret smadrede ud efter Peddybaren!). Jeg var i mit es og fortsatte med sidstnaevnte til flere barer, da de andre ville hjem. Super trist at sige farvel til italienerne - cazzo!

Soendag morgen regnede det - Coimbra graed fordi vi skulle afsted.

Damn, det var saa det. Mine oejne er fulde af taarer, men min mund smiler! Fantastisk maaned!

Adeus Cirurgia Plástica

2007-09-26T03:54:00.000-07:00

Den fede dame er ved at synge sin sidste sang...

I dag var naestsidste dag paa afdelingen - lidt trist - for har virkelig nydt de sidste par uger. Daniella og jeg har taget billeder af alle (!) paa afdelingen og vi vil lave et kort til dem. Derudover koeber vi noget kage - det goer de utroligt meget i hernede. Der var ogsaa store rejsedag for andre af afdelingens laeger, saa der var daekket op med mad og drikke. Blev skam ogsaa budt paa asti og tog imod det - kun fordi man skal rejse sig ved det trae, man er faldet ;)

Apropos, saa var der farewell-dinner i gaar. Igen all-you-can-eat and so forth, og bagefter til en fest for medicinstuderende i Coimbra. Laerte en ny sang i gaar, men kan ikke komme i tanke om den danske tekst til melodien:

COLE COLE (cole cole) COLE COLE (cole cole)
COLE COLE A MILJOR CURZO
E A CURZO DE MAIS ADRENALINA
DE A CURZO DE MEDICINA

Det er skrevet fonetisk, Marie, hehe. Cole=hvad er, miljor=bedste, curzo=fag, mais=meget og saa kan I vist godt forstaa resten ;)

Desuden var jeg nok lige den store helt, idet de andre udvekslingsstuderende ikke kunne komme ind paa diskoteket, fordi de ikke snakkede portugisisk. Og jf. tidligere indlaeg omkring samtaler med taxachauffoerer, saa taler jeg flydende (!) portugisisk, naar jeg har faaet lidt ind under vesten. Saa da jeg ankom lidt efter de andre, og Alex forklarede at vi ikke kunne komme ind, sagde jeg "eu fala portugêes", "sim sim", "ta bem", "obrigada", "amigos vamos" paa passende tidspunkter. Har ingen anelse om hvordan jeg fik krejlet den, men ind paa diskoteket kom vi, haha.

Var hjemme 4.30, faldt ud af sengen og vaeltede ind i skabet. Hey, er egentligt ogsaa lidt oem i dag. Great night!

Derudover har jeg fundet ud af at de flittigt brugte tyske ord i mit ordforraad, "mutti" og "spitzenklasse" ikke bruges (overhovedet!) i nutidens Tyskland. Av.

Er der liv post-Portugal? Ej, glaeder mig selvfoelgelig til at komme tilbage til DK og til alle derhjemme. Desuden kommer mine foraeldre til Barcelona, hvorfra vi lejer en bil og koerer rundt et par dage, for saa at ende i Madrid og flyve hjem sammen. Perfekt afslutning.

Dolce Vita

2007-09-25T04:30:00.000-07:00

Tirsdag var en super dag - der var brystreducerende operation paa programmet, hvilket betyder en meget munter stemning i operationsrummet. Og det var de herrer dr. Teles og dr. Celso, der skulle udfoere operationen, ergo: Viel Spass! Julie fra Holland var med paa et lille visit, tror hun syntes det var meget skaegt. Efterhaanden forstaar man hvornaar de siger en fraek vittighed - kvinderne fniser og tja, maendene goer vel det samme :)

Efter operationen viste min tutor en hjemmeside med en "professional dancer". Ja - det var vist ikke foxtrot, men anyways. Hun havde vaeret under kniven hos ham og vi kunne i hvert fald tydeligt se hvilke billeder, der var "foer" og hvilke, der var "efter". Det var noget for husarerne!

Sygeplejerskernes yndlingsbeskaeftigelse er at antyde at alle de mandlige laeger, der er single, skulle tage at finde sammen med de soede, smaa udvekslingsstudenter. Haha - det er ret skaegt, for selvom det hele foregaar paa portgusisk, er jeg ikke i tvivl om, hvad der foregaar. Og maendene bliver - udover umiddelbar flovhed - noget forskraekket, naar man saa smiler soedt til dem bagefter :)

En dag var der en der sagde, "where you best friend?". Da jeg ikke helt forstod, pegede hun paa Daniella og hendes kaereste.. Og da jeg saa sagde "best friend, não não" som i "jeg har ikke nogen kaereste" smilede hun over hele femoeren, gik hen til de andre sygeplejersker og hviskede.. Lidt efter kiggede de allesammen paa den mandlige (single) doktor og saa paa mig, haha! Det er ret morsomt!

Om eftermiddagen tog vi til Luisã for at hike. Jeg ved nu (!) at hiking indebaerer haardt arbejde og oemme staenger. Men det var fedt, for vi endte i en lille aeldgammel landsby hoejt oppe og sad paa deres torv og spiste vindruer, som vi selv plukkede, og hyggede maks.

Opsamling paa sidste uge

2007-09-24T04:01:00.000-07:00

Woa - tiden gaar staerkt - og kan slet ikke foelge med paa bloggen.

Sidste uges hoejdepunkt var torsdag, hvor der var 3 interessante operationer (og jeg fik lov til at assistere, yes!). I loebet af dagen kommer en af sygeplejerskerne hen og spoerger om vi (Daniella og undertegnede) har lyst til at blive efter sidste operation og spise lidt traditionelt portugisisk mad. Ja tak! Saa efter sidste operation var der daekket op med (sterile) duge :) og saa var der ellers leitão-sandwiches - de kaldte leitão "little pig" :) Og chips, oel og vin. Saadan skal den skaeres!

Vi sad 8 - 4 sygeplejersker, en laege og 3 udvekslingsstuderende (Daniella havde manden med paa afdelingen). Super hyggeligt! I det hele taget er der et super arbejdsklima paa afdelingen - som en af sygeplejerskerne sagde - "friends". Det kunne Danmark (og vist ogsaa resten af nordeuropa laere noget af). Dog skal det siges, at plastickirurgisk afdeling vist er noget saerligt, men har dog hoert noget lignende fra andre afdelinger.

Om aftenen var der farewell-party for João og Luis - to af de portugisere, som stod for vores ophold hernede. Det var ikke alle, der var inviterede, kun de, som var mest sociale (dvs. ingen tjekker eller bulgarere). Efter festen tog vi til Eramus-party, en kaempefest for alle udvekslingsstuderende i Coimbra. Den fik ikke for lidt - var hjemme 05.30 - men det var en rigtig skaeg aften med dans og spass.

Fredag var vi i Conimbriga, en gammel romersk ruinby taet paa Coimbra. Det var okay - men vi manglede en guide til at fortaelle os, hvad det hele var. Var ogsaa godt mat i koderne efter nattens strabadser - er ved at vaere en gammel dame ;)

Om aftenen tog vi efter aftensmad til et fado-hus. Fado er traditionel portugisisk musik, stemningsfyldt, noget meget melankolsk og andet mindre. Det foregik i áCapella, en lille kirke, som de havde lavet om til en bar (!!!). Der var en mandling sanger og 2 musikere, en paa spansk guitar og en paa en traditionel portugisisk. Det var ret fedt, for i baggrunden var der billeder fra Coimbra, saa man fik virkelig mulighed for at reflektere over opholdet her.

Loerdag var dase-, shoppe- og biografdag.

Soendag tog jeg med Julie og Ines til Aveiro - en hyggelig by en time fra Coimbra, som kaldes "Portugals Venedi". Jeg ved ikke helt, hvad de havde roeget, dem, der fandt paa dette navn. Men som min rejseguide saa rigtigt beskriver det: Hyggeligt er der. Vi kunne laane cykler gratis og fik en god tur rundt i byen - eneste minus var dog at bremserne ikke duede. Heldigvis er Aveiro modsat Coimbra meget flad, men alligevel!

Efter cykelturen fandt vi noget musik, super fedt, og bagefter var der gymnastik-/danseopvisning af boern i alle aldre. Og spoerg lige om der blev spillet DANSK musik?! Cartoons og Safri-Duo! Pinligt, hehe, men ogsaa lidt fedt.

En super weekend, hvor man helt glemte at man jo egentligt kom for at vaere paa et hospital, se operationer osv.